| Flere TimelineX notebooks fra Acer lækket |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 17. marts 2010 21:10 |
|
De har LED-belyste skærme på henholdsvis 13.3, 14 og 15.6 tommer, men udover størrelsen er der ikke meget der adskiller de tre. Alle er baseret på enten en Intel Core i3, Core i5 eller Core i7 processor og der medfølger som altid noget integreret GMA HD grafik. Har man brug for mere kan man tilføje et 1GB ATi Radeon HD5650 eller 512MB HD5470 grafikkort. Det første er et højere-middelklasse kort der kan klare de fleste nye spil på medium eller højeste indstillinger, mens det sidste hører til i den lavere middelklasse hvor man nok ikke skal regne med at køre nyere spil på mere en medium indstillinger. Begge er DirectX 11 kompatible, og man kan skifte mellem dem og den integrerede grafik efter behov for dermed at optimere strømforbrug (der er jo ingen grund til at lade dem sluge strøm hvis man alligevel bare surfer). Ellers skulle der være op til 8GB DDR3 RAM og et forholdsvist bredt valg mellem harddiske hvor man kan få op til 640GB. De skulle alle have enten Windows 7 Basic eller Home Premium og som standard et 6-cellet batteri der burde give en batteritid på omkring de 8 timer. Efter sigende er der mulighed for at opgradere til et 8-cellet batteri, i hvilket tilfælde man kan opnå en batteritid på cirka 12 timer. Ellers er der et integreret Crystal Eye webcam, 802.11 b/g/draft-N WiFi, gigabit Ethernet LAN samt mulighed for Bluetooth v2.1 + 3G. På nuværende tidspunkt er det stadig ikke sikkert præcist hvornår de bliver lanceret, men rygterne siger næste uge.
|



