| Hanvon fremviser Windows 7 tablets |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 02. marts 2010 22:30 |
|
BC10C er den lidt kraftigere af de to med en Intel Celeron ULV 743 processor (1.3GHz, 1MB cache), 2GB RAM og en større 250GB harddisk. Det gør den også lidt tungere på omkring 900g (ikke fordi det er tungt som sådan) og vil nok koste noget batterilevetid. BA10E er mere af en letvægter med en Intel Atom Z530 processor (1.6GHz, 512KB cache) og kun 1GB RAM plus en mindre 120GB harddisk. Til gengæld vejer den så kun 600-800g og vil med sikkerhed holde længere. Denne model vil muligvis også kunne fås med med stylus og active digitizer, hvilket er ganske lækkert til dem der foretrækker at skrive på skærmen. De måler begge 10.1 tommer og skærmene ser ud til at være ret glossy, men de er endnu prototyper og det kan jo ændre sig. Både BC10C og BA10E har en optisk mus nede i højre hjørne plus en række genvejsknapper ude i siden og et lille hjul til at kontrollere volumen. Man finder et webcam foran i begge to, men BC10C har et ekstra bagpå så det er lidt lettere at tage billeder af andet end en selv. Dertil er der indbygget mikrofon til videokonferencer og Skype. Der er WiFi og Bluetooth i begge tablets, og derudover SD kortlæser plus HDMI udgang, USB porte og selvfølgelig lyd ind- og udgange. De to skulle koste mellem €500 og €600, men Hanvon har endnu ikke fundet frem til en lanceringsdato. Kilde: Engadget (check linket for en hands-on video)
|



