| Asus Eee PC 1201PN får Nvidia ION 2 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 01. marts 2010 23:49 |
|
Asus Eee PC 1201PN Den første nye Eee PC byder på en 12.1 tommer LED-belyst skærm med HD opløsning (1366 x 768 pixels) og Intels Atom N450 processor (1.66GHz). Mere interessant har den dog Nvidia ION 2 eller ION 2010 (eller hvad Nvidia nu ellers vil kalde den når de lancerer den officielt i denne uge) som modsat den tidligere udgave er en dedikeret grafisk enhed. Den skulle komme i to versioner hvor den ene er lidt svagere end den gamle ION mens den anden er stærkere - hvilken man finder i Eee PC 1201PN vides endnu ikke. Hvad end det bliver vil maskinen dog byde på Nvidia Optimus teknologien der automatisk skifter mellem ION og den integrerede grafik fra Intel, afhængig af hvad man foretager sig på computeren. Formålet er konstant at optimere batterilevetiden mod grafikydelsen. Begge versioner understøtter dog 1080p fuld HD, og da Eee PC 1201PN har en HDMI port kan man altid sætte den til HD-TVet hvis det er. Ellers har maskinen 1GB RAM, 160GB harddisk (500GB online, gratis 1 år), et 6-cellet 63Wh Li-ion batteri plus draft-N WiFi og Bluetooth v2.1 + EDR. Asus Eee PC 1016P En mindre netbook på 10.1 tommer (1024 x 600 pixels, muligvis anti-glare skærm) der ser rigtig flot ud i børstet sort aluminium. Kan fås med en Intel Atom N450 (1.66GHz) eller N470 (1.83GHz) processor, og muligvis en helt de endnu uofficielle N455 eller N475 (samme hastighed som henholdsvis N450 og N470, men understøtter angiveligt DDR3 RAM). Derudover kan den fås med Bluetooth v2.1 eller den i teorien otte gange hurtigere Bluetooth v3, 3G og et valg mellem tre forskellige batterier der kan levere en batterilevetid fra 5 til 14 timer ved aktivt brug. Ellers får man Windows 7 Starter, 1GB RAM og en 160GB harddisk. Asus Eee PC 1018P Ligner til forveksling 1016P og deler mange af de samme specs. Her finder man dog en større harddisk på enten 250 eller 320GB, samt en fingeraftrykslæser og den nye USB 3.0 standard (op til 10 gange hurtigere end USB 2.0). Eee PC 1018P har også et ydre i børstet aluminium og et lækker chiclet-style keyboard. Den er kun 18mm tyk, og et Li-polymer batteri skulle levere en batterilevetid på op til 10 timer. Vi forventer de fulde specs i løbet af ugen når CeBIT er gået ordentligt i gang. Kilde: Liliputing
|



