| Eee PC 101MT multi-touch netbook fra Asus |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 17. februar 2010 23:43 |
|
Den skiller sig dog lidt ud takket være skærmen. De 10.1 tommer, LED-belysningen og 1024 x 600 opløsning er normale nok, men i det mindste byder den multi-touch. Det inkluderer den sædvanlige række multi-touch funktioner som zoom, roter, scroll osv. Foretrækker man at skrive direkte på skærmen er der også en stylus til netop det. Skærmen kan desuden roteres og f.eks. ligges oven på keyboardet. Eee PC 101MT er baseret på Intel's Pine Trail platform med en Atom N450 processor (1.66GHz) og enten Windows 7 Starter eller Home Premium OS. Vælger man den første får man 1GB RAM og en 160GB harddisk med i købet - vælger man den anden er der 2GB RAM og en 320GB harddisk. Der er også et 500GB online drev, gratis det første år. Netværk løber op i 802.11 b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v2.1 + EDR og Ethernet LAN. Tilslutningsmuligheder på Eee PC 101MT er ligeledes standard med VGA, 3x USB 2.0, RJ-45, et par lydporte og en multi-i-1 kortlæser der understøtter MMC/SD(HC) formater. Ikke ligefrem en spændende pakke, men nødvendighederne er der da. Ellers kan man nævne et 0.3MP webcam plus en integreret mikrofon og et 35Whr Li-polymer batteri der kan klare en 6.5 timer. Maskinen vejer 1.3kg med dimensionerne 264mm (B) x181mm (D )x 31mm (H) og kan fås i enten hvid eller sort. Endnu ingen info om pris eller lanceringdato. Kilde: Asus
|



