| Notion Ink Adam tablet specs offentliggjort - bedre end iPad? |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 15. februar 2010 23:54 |
|
Som vi skrev i sidste uge er Adam baseret på Nvidias Tegra 2 platform, der kombinerer en 1GHz dual-core Cortex A-9 processor med en ULP GeForce grafikchip som for eksempel kan klare fuld Flash acceleration og afspilning af 1080p fuld HD video. Tegra 2 er også meget strømbesparende, hvilket hjælper godt på batterilevetiden - i følge Notion Ink kan batteriet i Adam klare 16 timers HD video eller over 140 timers musikafspilning (hvis man slår bagbelysningen på skærmen fra, altså). Adam bliver desuden den første maskine til at bruge en Pixel Qi 3qi skærm (10.1 tommer, 1024 x 600 pixels), der har to tilstande: e-paper og full colour. Den første er strømbesparende og beregnet til at bruges sammen med en ekstern lyskilde, mens den anden fungerer som en mere traditionel skærm med fuld farve (en indbygget lyssensor regulerer automatisk lysstyrken). Skærmen er desuden en af de bedste man kan få når det gælder anti-glare, så der er ingen problemer med at læse eller se film i direkte sollys. Og ja, den har også multi-touch. Andre features inkluderer et accelerometer og A-GPS samt et integreret 3.2MP webcam. Sidstnævnte sidder i rammen på Adam og kan drejes 180 grader så man kan bruge det både som traditionelt webcam til videokonferencer og kamera der peger væk fra brugerfladen. Der er også indbygget mikrofon og et par højtalere. Af netværk og tilslutningsmuligheder er Adam også godt med - 802.11 b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v2.1, 3G, 2 USB 2.0 porte, HDMI udgang, Docking port, MicroSD kortlæser plus lydporte og SIM-kort slot. Adam vejer cirka 650g og har følgende dimensioner: 239 (B) x 158 (H) x 13 (D) mm. Notion Ink har endnu ikke sagt noget om den endelige pris eller lanceringsdato, men Technoholik (check linket for en sammenligning mellem Apples iPad og Notion Ink Adam) rapporterer prisen vil lande mellem $327-$800 engang i juni/juli. Kilde: Notion Ink
|



