| Notion Ink Adam tablet tager form |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 08. februar 2010 21:43 |
|
Notion Ink har i hvert fald sendt en række gengivelser til Slashgear af hvad det endelige produkt kunne ligne, samt noget information om hvordan den sammenligner med Apples nye iPad. Her fremhæver Notion Ink at Tegra 2 platformen kan levere en batteritid op til 2-3 gange længere end hvad iPad kan præstere - altså burde det være en 20-30 timers musik, film eller surfing mod iPads 10. Selvfølgelig skal man tage sådan et gæt med et gran salt, men det lyder alligevel ret godt. Udover at være strømbesparende har Tegra 2 platformen også andre fordele; den understøtter for eksempel 1080p fuld HD video (iPad kan kun klare 720p) og kan også klare Adobe Flash (som iPad desværre ikke kan). Adams skærm er på 10.1 tommer, understøtter multi-touch og er fra Pixel Qi (der samarbejder med One Laptop Per Child organisationen). Den skulle bruge rigtig lidt strøm hvilket burde hjælpe endnu mere på batteritiden, og være ligesågod i direkte sollys som i mørke (altså bedre end standard anti-glare). Ellers siger Notion Ink Adam nok vil komme i to versioner med en tykkelse på enten 11.6 eller 12.9mm - der forlyder dog intet om hvad grunden til denne forskel er. Ellers vil Adam være baseret på Android og den bliver lanceret i samarbejde med en række partnere inden for digitale medier (altså e-bøger, aviser, diverse blade osv). Der skulle gerne komme noget mere information næste uge. Kilde: Slashgear
|



