| Apple fremviser langt om længe deres nye iPad tablet |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 27. januar 2010 23:57 |
|
Problemet med netbooks er (i følge topchefen Steve Jobs) at de simpelthen ofrer både ydelse og kvalitet ved at balancere batteritid, mobilitet, funktionalitet og pris, så Apple prøver noget helt andet med den nye iPad. Den er primært tiltænkt surfing, afspilning af musik og læsning af e-bøger, og mange vil sikkert se den som en forvokset iPhone. Da den nu er baseret på iPhone OS, syncer med din Mac på samme måde som din iPhone og understøtter alle de samme apps (og nej, man behøver ikke købe dem igen) er det måske ikke helt forkert. iPad har også accelerometer og et on-screen keyboard der skulle være "fantastisk" at skrive på og næsten full-size hvis man holder maskinen horisontalt. Der er også et kompas, og skærmen er i øvrigt multi-touch. iPads batteri kan klare 10 timers surfing, video eller musikafspilning, og en hel måned på standby. Den kan afspille YouTube HD (720p) video og video fra iTunes, men den understøtter desværre ikke Adobe Flash. For at være med på e-reader bølgen har Apple lavet en e-book app kaldet iBooks samt en online butik til køb af bøger. iPad har følgende specs: - 9.7 tommer IPS multi-touch skærm, 1024 x 768 pixels Der er desuden noget forskelligt tilbehør, hvoraf det mest interessante nok er iPad Keyboard Dock, som egentlig bare er et full-size Apple keyboard man sætter maskinen i. iPad kan fås fra marts (april hvis man vil have 3G) og vil starte på $499, en behagelig overraskelse fra firmaet der har sagt de ikke kan lave en laptop (jaja, vi ved godt det er en tablet) til under $1000. Kilde: Apple Via: Liliputing
|



