| Averatec lancerer ultramobil notebook - sjovt navn, kedelige specs |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 18. januar 2010 00:01 |
|
Grundet en mindre fejl i en eller anden oversættelse kan man flere steder på nettet læse, at Lookie blot er 5mm tynd, hvilket ville gøre den til verdens tyndeste notebook før Dell Adamo XPS på 9.99mm. Det er altså ikke tilfældet; Lookie måler 25mm og det er sådan set ok, men langt fra specielt. Når det kommer til specs er der heller ikke noget vi ikke har set før: - 11.6 tommer LED-belyst LCD skærm, HD opløsning (1366 x 768 pixels) Det bliver sandsynligvis med noget integreret GMA grafik fra Intel og et par GB hukommelse, og der skulle være mulighed for at opgradere processoren til en Core 2 Duo. Alt i alt ser det altså ikke synderligt unikt ud (bortset fra de fleste porte findes på bagsiden, hvilket er lidt usædvanligt). Prisen starter på hvad der svarer til $711 (indtil videre kan den kun fås i Korea, men Averatec lancerer nu og da deres produkter internationalt), hvilket lyder af meget når man nu ikke alligevel får verdens tyndeste notebook. Kilde: Liliputing
|



