|
Den nyeste lapdesk handler om fordybende lyd, bedre komfort, integrerede stereohøjttalere og indbygget ventilator. København, 6. januar 2010 — Du bruger allerede din bærbare til at lytte til musik, til at spille og se film, fjernsyn og video. Du bruger den i sofaen og i sengen.
Men du er på udkig efter muligheder til at gøre det mere behageligt, og du er fuldt ud klar over, hvilken forskel lyd i høj kvalitet kan betyde, når du nyder god underholdning. Logitech introducerer i dag Speaker Lapdesk N700, der er biograf-agtig lyd til den bærbare. Det er Logitechs første alt i ét tilbehør til bærbare med integrerede stereohøjttalere og indbygget ventilator.
”Flere og flere mennesker rundt om i verden nyder den mest fantastiske underholdning via deres bærbare, men med middelmådig lyd og komfort,” udtaler Denis Pavillard, Logitech vice president for produktmarkedsføring til bærbart tilbehør. ”Faktisk er der ifølge vores undersøgelser næsten 50 pct. af brugere af bærbare, der er utilfredse med lydkvaliteten fra deres indbyggede højttalere. Logitechs Speaker Lapdesk N700 hjælper dig med at transformere den bærbare til en privat biograf lige midt på dit eget skød.
I modsætning til de fleste andre højttalere til bærbare, har Speaker Lapdesk N700 to indbyggede højttalere in high-definition. Stereohøjttalerne er placeret på hver sin side af den bærbare for at skabe den rigtige lydoplevelse og en stærk bas. Da de er forbundet via et enkelt USB-kabel, er man fri for ledningsrod og besvær med at opsætte eksterne højttalere.

Samtidig med at man nyder underholdningen på sin bærbare sørger Speaker Lapdesk N700 for, at man har det behageligt. Uanset om man sidder i sofaen eller ligger i sengen, kan synsvinklen afpasses takket være den polstrerede underside. Den effektive, men stille ventilator hjælper med at der ikke bliver for varmt på lårene. Desuden er der et gitter, som beskytter ventilatoren mod støv og at blive beskadiget. Speaker Lapdesk N700 er nem at sætte op og bruge. Man skal blot tilslutte et USB-kabel. Der skal ikke installeres software. Og der skal ikke bruges batterier. Der er en knap til at skrue op og ned for lydstyrken, og én til at tænde og slukke for ventilatoren.
Pris og tilgængelighed
Logitech Speaker Lapdesk N700 forventes i butikkerne i marts 2010. Prisen er ikke fastlagt i danske kroner endnu, men forventes at blive på ca. 70 euro.
Kilde - Logitech.com
|