| Google Chrome netbook specs lækket |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 28. december 2009 23:30 |
|
Den endnu unavngivne maskine har en TFT multi-touch skærm der skulle kunne afspille HD video (men fuld 1080 pixels bliver det nok ikke) og den førnævnte ARM-baserede processor; hvilken vides ikke, men den skulle være kraftigere end Intels Atom og bruge mindre strøm. Derudover vil den have en af Nvidias Tegra chipsæt, der kombinerer processor, grafikenhed, north- og southbridge samt memory controller på en enkelt chip. Fokus er på strømbesparelse samt afvikling af musik (eller anden lyd for den sags skyld) og video; visse Tegra chipsæt tillader afvikling af fuld HD video. Andre specs inkluderer 2GB RAM og en 64GB SSD, hvilket lyder lidt voldsomt da Google tidligere har sagt at lager vil primært være cloud-baseret. Da Google Chrome OS næsten eksklusivt er lavet til internetbrug og relaterede applikationer er der naturligvis massere af netværksmuligheder: WiFi, 3G, Bluetooth og Ethernet LAN. Tilslutningsmuligheder ser ud til at blive rimelig standard med et par USB porte, lyd ind- og udgange samt multi-i-1 kortlæser. Der er også et webcam. Det forventes også, at maskinen kommer med diverse Google applikationer som Gmail og Docs præinstalleret. Google netbook'en forventes lanceret engang i slutningen af 2010, til en pris på $300. Det lyder alt for billigt, men intet er endnu bekræftet fra Googles side. Via: Slashgear |



