|
Milano, november, 2009 – Acer er fuldstændig klar over, den mulige påvirkning deres produkter kan have på miljøet, og fokuserer på at designe produkter, der gennem deres livscyklus, har minimal påvirkning af klima og miljø, og som er produceret af de sikreste materialer.
Derfor gør Acer sig store anstrengelser for at skabe produkter, der er i overensstemmelse med internationale og nationale regulativer. Acers produktdesign tager højde for den måde, hvorpå man reducerer den miljømæssige belastning lige fra produktionen påbegyndes, samt brugernes behov, produktets kvalitet og tilførte værdi.
Acers LCD-skærme, som er EcoDisplay-Ready, opnår et miljøvenligt design på følgende måder:
- Kapacitet for produktgenbrug - Korrekt styring af begrænset indhold - Strømbesparende design - Produktets smalhed og minimalistiske emballagedesign
Acers LCD-skærme opfylder også standarderne for de mest kendte programmer, der er dedikeret til at fremme produktionen af energieffektivt og øko-kompatibelt udstyr som eksempelvis Energy Star, EPEAT og TCO osv.
Energy Star® 5.0
Energy Star-programmet er en kombineret indsats, foretaget af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur og det amerikanske energiministerium, der blev oprettet i 1992 for at koordinere miljømærkning af kontorudstyr. En Energy Star-mærkat sikrer, at udstyret har et særligt energieffektivt design, som gør, at udstyret bruger mindre energi til almindelige opgaver og automatisk går i strømbesparende tilstand, når det ikke anvendes, uden at det påvirker ydeevnen.
Alle Acers LED-skærme lever op til Energy Star® 5.0, mens de andre vil leve op til Energy Star® 5.0-kravene fra januar 2010. I henhold til Energy Star 5.0, skal skærmene leve op til de stringente krav i tilstandene On, Sleep og Off. Derudover er de Energy Star 5.0-certificerede skærme 20 % mere energibesparende end tilsvarende ikke-certificerede produkter.
Strømbesparende teknologier
Acer har altid været engageret i at designe produkter med energibesparende funktioner. Acers LED-skærme med to-lampedesign kan reducere strømforbruget op til 58 % sammenlignet med det traditionelle fire-lampedesign, mens skærme der anvender LED-bagbelyst teknologi leverer enestående strømbesparelser på op til 63 % sammenlignet med almindelige skærme.
Ved at anvende LED-belysning frem for almindelige fluorescerende lamper, er alle WLED-skærme frie for kviksølv og bedre for miljøet. LED-lampedesign byder på flere andre fordele, herunder energibesparelse, større effektivitet, længere levetid, mindre størrelse (hvilket muliggør tyndere design) og forøget soliditet, der gør det svært at ødelægge udstyret med udvendige rystelser.
Acers skærme bruger yderligere, takket være den yderst lave strømforbrugsteknologi, mindre end 0,1W strøm, når den er i standbytilstand.
Som reaktion på de internationale trends og krav,indeholder de fleste plastikkabinetter og mekaniske dele, der anvendes til Acers skærme, ikke farlige stoffer så som PVC og BFR. Især skærmkabinetter, printede kredsløbslaminater, tilslutningsmuligheder og interne kabler til både systemer og skærme er fri for PVC og BFR.
Alle LCD-skærme er genbrugelige og i genbrugsemballeringsmateriale, herunder papir, PE-poser og EPS-puder.
Kilde - Acer.dk
|