|
Asus er nu på vej med endnu en flot, lille og ultratynd notebook til deres UnLimited serie. Igen er der tale om en 13.3 tommer maskine med det velkendte ydre af børstet aluminium - godt ser det ud, men UL30Vt har dog mere at byde på. Asus lover blandt andet en batterilevetid på over 12 timer hvilket er ganske imponerende, også selv om den nok kun kan nås på idle.
En anden lækker feature er grafikken: Asus har presset et Nvidia GeForce 210M dedikeret grafikkort ind i den lille computer, der med Asus GraphiX Boost kan slås fra, hvorefter der bliver skiftet over til den integrerede grafik. Således kan man veksle mellem grafisk ydelse og batterilevetid efter behov. UL30Vt har også Asus' Turbo33 teknologi der integrerer hardware og software - dette skulle øge den overordnede ydelse med op til 33%.
Asus ULVt har følgende specifikationer: - 13.3 tommer HD (1366 x 768 pixels) Color-Shine (Glare-type) skærm - Intel® Core™2 Duo Processor SU7300 (1.4GHz) eller Intel® Celeron® Processor SU2300/743 (1.2GHz) - Integreret Intel® GMA X4500MHD grafik og NVIDIA® GeForce® G 210M (512MB VRAM) grafikkort - Op til 500GB 5400rpm harddisk - Op til 4GB DDR3 1066MHz RAM - 4 eller 8 cellet batteri - Windows 7 (Ultimate/Professional/Home Premium/Home Basic) - 10/100 Ethernet LAN, 802.11 b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v2.1 + EDR - 0.3MP webcam - 4-i-1 kortlæser, VGA, 3x USB 2.0 porte, lyd -ind og udgange, HDMI - Dimensioner: 32.2 x 23.3 x 1.48~2.46 cm (B x D x H) - Vægt: 1.5kg med 4 cellet batteri Alt i alt ligner det en fornuftig sammensætning og spændende lille notebook, dog med en enkelt hage. Der er ikke noget optisk drev - i sig selv normalt for en 13.3 tommer maskine - men når de nu har tilføjet et dedikeret grafikkort er det lidt synd. Ganske vist er det til at overkomme, for eksempel med et eksternt drev via USB eller dele et drev i et netværk. Den første løsning går dog ikke så godt sammen med mobiliteten, og den anden er ikke altid ligetil eller specielt praktisk.
Endnu ingen information om pris eller lanceringsdato.
Kilde: Asus


|