|
Forenklet opsætning og dashboard, der kan brugerdefineres, centralisér, del og tag sikkerhedskopier, fotos, musik og videoer på UPnP™/DLNA™ -afspillere, download af torrents - også når computeren er slukket. Dette er bare lidt af det det nye vidunder fra LaCie tilbyder. PARIS, FRANKRIG 2009-11-04 LaCie præsenterede i dag Network Space 2, designet af Neil Poulton – en netværksforbundet lagringsløsning (NAS) / medieserver på forkant med den teknologiske udvikling.
LaCie Network Space 2 kombinerer ydelsen i den totalfunktionelle NAS-løsning med en unik og brugerdefineret styringsmåde.
Nem at bruge
LaCie Network Space 2 er designet til at være ligeså nem og brugervenlig som en klassisk, ekstern USB-harddisk. Med den avancerede LaCie Network Assistant kan du være i gang i løbet af få, korte trin. Til hjælp med styring af de ønskede produktpræferencer, tilbyder LaCie Network Assistant nye funktioner på dashboard. Du kan brugerdefinere dashboard med nyttige widgets for adgang til netværk –og drevinformation, styring af brugerkonti og overvågning af drevkapacitet.
Hjemmeunderholdning
LaCie Network Space 2 gør det nemt at streame fotos, musik og video til computere på det lokale netværk eller til enhver UPnP/DLNA-kompatibel enhed som PlayStation® eller Xbox® 360. Der medfølger serversoftware til iTunes® , så både Mac og pc kan vise og afspille indhold fra LaCie Network Space 2 direkte fra iTunes-brugergrænsefladen. Med i pakken er også DownLoad Machine, som tillader flere torrent-downloads, selv når din computer er slukket.

Høj ydelse og alsidighed
LaCie Network Space 2 kan operere ved hastigheder på op til 65 MB/sek. over Ethernet-forbindelsen. Du kan også vælge at bruge den som en ekstern USB-harddisk ved at forbinde den direkte til din computer og overføre netværksfiler udenom netværket.
Foran på enheden er en USB 2.0 host-forbindelse, så du kan forbinde USB flash drive, ekstern harddisk eller digitalkamera. Herved kan du importere filer automatisk uden en computer.

Miljøvenlig
LaCie Network Space 2 har indbygget strømstyring, så du kan kontrollere ikke blot lyset på dit drev, men også strømforbruget. Drevet kan køre på lavt strømforbrug på planlagte tidspunkter eller når drevet er inaktivt. Network Space 2 kan vækkes via funktionen Wake-on-LAN og er en kraftfuld, effektiv og miljøvenlig hjemmemedieserver.
“Network Space 2 er en imponerende løsning for kunder, som vil dele og lagre mediefiler fra ethvert sted i huset,” sagde Patrick Salin, LaCie Digital Home Business Unit Manager. ”LaCies nye funktioner i dashboard gør det nemt for brugere at anvende alle funktioner i netværkslagring, og bekræfter vores engagement i forbedring af kundernes oplevelse."
Den kompakte LaCie Network Space 2 er designet eksklusivt for LaCie af Neil Poulton og har en elegant, spejlblank, sort finish med en blå LED-bane på undersiden, som giver et omsluttende skær. I handlen
LaCie Network Space 2 med kapacitet på 1 TB er i handlen sidst i oktober i Europa og midt i november globalt, gennem LaCie Online Store, LaCie Corner, LaCie Reseller+ og via autoriserede forhandlere og videresalg, startende ved den anbefalede udsalgspris på 1299 DKK. Besøg www.lacie.com for yderligere produktinformation.
Kilde - LaCie.com
|