|
Skrevet af Mathias Wedelholm
|
|
Onsdag, 28. oktober 2009 22:50 |
|
MSI tilføjer nu endnu en all-in-one PC til deres Wind Top serie, denne gang AE2220 på 21.5 tommer. Skærmen - der i øvrigt har multi-touch teknologi med funktioner som zoom og scroll - kører en lækker fuld HD opløsning (1920 x 1080 pixels, 16:9 aspect ratio). Med et par indbyggede højtalere med SRS Premium Sound burde den faktisk være en hæderlig multimediemaskine, godt hjulpet af NVIDIAs ION platform. De mange tilslutningsmuligheder inkl. HDMI hjælper også på sagerne.
MSI Wind Top AE2220 har følgende specs:
- Intel Core 2 Duo T6600 (2.2GHz) eller Pentium T4300 (2.1GHz) processor - NVIDIA ION chipset med integreret GeForce 9300 grafisk chip (256MB VRAM) - 4GB DDR2 800MHz RAM - 640GB harddisk - Windows 7 Home Premium - Super Multi DVD drev - 802.11 b/g/draft-N WiFi, Ethernet LAN - Integreret 1.3MP webcam og mikrofon - VGA, HDMI, 6x USB, eSATA, SPDIF, mikrofon lydindgang og høretelefoner lydudgang - 6-i-1 kortlæser, 2x Mini-PCIE slots - Trådløs mus plus keyboard
Traditionelt har vi set NVIDIA ION chipsættet sat sammen med en Intel Atom processor som så pludselig blev den nye flaskehals for grafisk ydelse (i stedet for Intels egne integrerede grafikløsninger). Med en kraftigere processor som her burde man altså kunne presse noget mere ud af ION.
Indtil videre har Wind Top AE2220 ikke fået en officiel lanceringsdato eller pris, men den kan forudbestilles via Amazon i USA til en startpris på $659,99.
Kilde: Engadget
|