| Lenovo introducerer SL410 og SL510 notebooks |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 22. oktober 2009 22:02 |
|
Maskinerne byder på et forholdsvist bredt valg af hardware, pænt trods diskret design og en række praktiske værktøjer og features som forretningsmanden nok vil værdsætte. På begge kan man vælge mellem en række Intel Celeron (900/T3000/T3100) eller Core 2 Duo (T5870/T6670/P7570) processorer, op til 8GB 1066MHz DDR3 RAM samt diverse harddisk løsninger hvor den største er på 500GB - altså er der mange mulige kombinationer så man kan optimere ydelse mod pris efter behov. Noget man ikke kan pille ved er grafikken, der klares af Intels integrerede GMA X4500. Ærgeligt vil nogle nok mene, men nu er de jo engang lavet til forretningslivet. De får desuden Windows 7 operativ systemet (forskellige versioner, 32 eller 64 bit), 8X DVD dual-layer drev samt et 6-cellet batteri der skulle kunne holde dem kørende i op til 4 timer (3.5 for den større SL510). Af netværk er der Gigabit Ethernet LAN, Intel WiFi Link 5100AGN samt mulighed for Bluetooth og WiMax. Tilslutningsmuligheder inkluderer HDMI og VGA udgange, 3x USB 2.0, 1x USB 2.0/eSATA kombo, 7-i-1 kortlæser (SD/SD HC/xD/xD Type H/MMC/MS/MS PRO) og SPDIF lydudgang. Nævneværdige features inkluderer et spilde-resistent keyboard, multitouch trackpad, den gode gamle lille klovnenæse vil man foretrækker det samt en fingeraftrykslæser til sikkerheden. Derudover har de Lenovos ThinkVantage teknologier, heriblandt Active Protection System der beskytter harddisken mod stød, Rescue and Recovery til systemgendannelse via et tryk på en knap - selv når det primære operativ system ikke vil starte op og Client Security Solution sikkerhedssystemet. Priserne rangerer fra 7.600,- til 10.325,-. Se de forskellige modeller på Lenovos hjemmeside.
Kilde - Lenovo.com |



