| Lenovos ION-baserede IdeaPad S12 lanceres torsdag |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 19. oktober 2009 21:48 |
|
Grunden har sandsynligvis været Microsofts restriktioner til netbooks med XP (højst 1GB RAM, 160GB harddisk, DirectX 9 grafik) der straffer producenten med højere priser (eller rettere fjerner producentens rabat på Microsoft produkter) hvis denne lancerer en netbook med for kraftigt hardware. En glimrende måde at tvinge folk over på det kommende Windows 7 der ingen restriktioner har. Heldigvis for det. Med den nye IdeaPad S12 får Lenovo en af de kraftigste 12.1 tommer (1280 x 800 pixels) netbooks på markedet. Trækplastret er først og fremmest Nvidias ION chipset der kombinerer en GeForce 9400M grafisk chip med en Intel Atom processor, i dette tilfælde N270 (1.6GHz, 512Kb L2 cache). Fordele inkluderer afspilning af HD video og afvikling af DirectX 10 grafik, noget af en umulighed på normale netbooks. Ellers er der 2GB RAM og en 250GB harddisk samt Windows 7 Home Premium operativ systemet og et 6-cellet Li-ion batteri der skulle kunne holde op til 6 timer. Som sædvanelig er der intet optisk drev. Startvægten lander på 1.55kg. Netværk og tilslutningsmuligheder inkluderer 802.11 b/g WiFi, Bluetooth, 1.3 megapixel webcam, 4-i-1 kortlæser, 3x USB porte, både HDMI og VGA udgange samt de obligatoriske lydporte. Lenovo IdeaPad S12 bliver først lanceret i Japan på torsdag, til en pris der svarer til $757. Kort efter skulle den komme til USA til en startpris på $550. Vi har endnu ikke fået en lanceringsdato her i Danmark, men når den kommer bliver det nok nærmere den japanske pris. Kilde: Netbooked
|



