| MSI udvider Classic serien med 15.6" CR500 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 08. oktober 2009 21:56 |
|
CR500 er baseret på en Intel Core 2 Duo processor - T3000 (1.8GHz, 1MB L2 Cache) eller T4200 (2GHz, 1MB L2 Cache) - med NVIDIA MCP79MVL chipsættet og GeForce 8200M G integreret grafik. Det hamler naturligvis ikke op med et dedikeret grafikkort og vil ikke klare sig godt i nyere, mere krævende spil, men det er stadig et del bedre end Intels egne grafikløsninger. Ellers er der op til 4GB DDR2 667MHz/800MHz RAM, en 250GB/320GB/500GB harddisk, et Super Multi DVD drev, et 6-cellet batteri og Windows Vista Home Premium. MSI er dog med i Windows 7 opgraderingsprogrammet så man kan få tilsendt en kopi af Windows 7 gratis når det bliver lanceret. Skærmen kører en HD opløsning på 1366 x 768 pixels. Trådløse netværk løber op i 802.11 b/g/draft-N WiFi samt mulighed for Bluetooth. Af diverse tilslutningsmuligheder er der 3x USB 2.0 porte, D-Sub udgang, HDMI udgang, RJ-45 (Gigabit Ethernet LAN), Express Card slot, 4-i-1 kortlæser (SD/MMC/MS/MS Pro), de obligatoriske lyd ind- og udgange samt et indbygget 1.3MP webcam. Som sagt er det småt med special features...MSI nævner et par højtalere "af høj kvalitet" og så kommer den også med MSI's ECO Engine, deres egne strømprofiler der passer til forskellige slags brug såsom gaming, film, kontor eller strømbesparende. Grundet størrelsen har keyboardet fået numpad og det kan man jo altid få brug for. Maskinen vejer 2.48kg med batteri så helt let er den ikke. MSI har endnu ikke offentliggjort pris eller lanceringsdato. Kilde: TCMag
|



