| Første netbook med to processorer er landet |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 30. september 2009 22:02 |
|
Af en eller anden grund er Swordfish baseret på to Intel Atom N270 processorer (1.6GHz) i stedet for en. Har de tænkt de kunne øge ydelsen i forhold til andre netbooks? Fik de bestilt for mange processorer hjem? Svaret får vi nok aldrig. Det mærkeligste ved det er måske Swordfish kun har et bette 3-cellet batteri, hvilket skulle give en idle batterilevetid på 2-3 timer. Det er virkelig lavt, så hvad får man ikke når de to processorer kører for fuld skrue? En time? De resterende specs er til rimelig standard og inkluderer 2GB DDR2 RAM, en 160GB harddisk og Windows XP. Netværk og tilslutningsmuligheder er der til gengæld masser af med bl.a. 802.11 b/g WiFi, dual Bluetooth v2.0, 3G, 3x USB 2.0 porte, 4-i-1 kortlæser (SD/MMC/MS/DVRMMC) og RJ-45 (10/100 Mbit Ethernet LAN). Der er også både indbygget 1.3 megapixel webcam og mikrofon. Swordfish vejer en 1.35kg og har følgende dimensioner: 252 (B) x 182 (D) x 30 (H) mm. Den har en startpris på $450 og det er faktisk ganske pænt for "verdens mest avancerede netbook". Kilde: Haleron
|



