| Dell lancerer laber Latitude Z 600 business notebook |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 29. september 2009 21:58 |
|
Dell Latitude Z 600 har en behagelig stor 16 tommer mat/anti-reflekterende skærm der kører en flot opløsning på 1600 x 900 pixels. Maskinen har to processorer - en Intel Core 2 Duo SU9400 (1.4GHz) eller SU9600 (1.6GHz) til det primære operativ system og en dedikeret ARM-baseret processor til det sekundære Linux operativ system kaldet Latitude ON. Latitude ON er fuldt separeret fra hovedsystemet og giver hurtig adgang til bl.a. kontakter, e-mail og internet. Ellers har Latitude Z 600 op til 4GB RAM, to SSD dreve og enten et 4-cellet eller 8-cellet batteri (skulle give en batterilevetid på henholdsvis 4 og 8 timer). Ønsker man trådløs opladning kan man købe en stand for cirka $200 ekstra, og der også mulighed for en trådløs UWB-baseret docking station med USB og DVI porte m.m. Maskinen har selvfølig også de mere traditionelle trådløse tilslutningsmuligheder som WiFi, Bluetooth og 3G. Med i købet får man også hvad Dell kalder EdgeTouch, en lang touch-linie der kører ved siden af keyboardet og kan bruges til at frembringe en menu med genveje. Andre lækre features er det integrerede 2 megapixel webcam med autofokus - med dette kan man logge ind via ansigtgenkendelses software, lave PDF filer ved at fotografere fysiske dokumenter og endda scanne visitkort ind og gemme detaljerne automatisk i Outlook. Keyboardet er af "ø-typen", dvs. der er ekstra stort mellemrum mellem tasterne. Det er i øvrigt bagbelyst så man kan arbejde i mørke. Bagsiden af medaljen er så nok lige prisen der starter på $2000, og det er uden stand til trådløs opladning (der først kan fås engang i oktober). Maskinen skulle være tilgængelig i udvalgte lande i Europa nu, men den ser ikke ud til at have nået op på Dells hjemmeside. Kilde: Slashgear
|



