| Eurocom lancerer Core i7 "Clarksfield" baserede desktop replacements |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 17. september 2009 21:02 |
|
Maskinerne kan i høj grad konfigureres individuelt; til at starte med kan skærmene køre diverse HD opløsninger op til 1920 x 1080 pixels fuld HD. Af processor kan man vælge mellem en Core i7-720QM (1.6GHz, 6MB L3 Cache), Core i7-820QM (1.73GHz, 8MB L3 Cache) eller Core i7-920XM Extreme (2GHz, 8MB L3 Cache). De er alle baseret på Intels "Nehalem" 45nm arkitektur - når Intel lancerer deres 32nm processorer i 2010 vil disse også kunne smides i maskinerne. Når det kommer til grafikkort er der også et bredt udvalg: NVIDIA GeForce GTX 260M/GTX 280M, NVIDIA Quadro FX 3700M eller ATi Mobility Radeon HD 4870XT, alle med 1GB GDDR3 RAM. Ellers er der op til svimlende 16GB DDR3 1600MHz system hukommelse, op til tre 7200RPM harddiske (i hvert fald i den større W870 Cheetah) på hver især 500GB for en total lagerplads på 1.5TB med RAID 0/1, Blu-ray drev og en række forskellige operativ systemer (32 eller 64 bit) som Windows Vista Business/Ultimate, Windows XP Professional, Windows 7 eller Linux. Er man nervøs for man skal ud og købe en ny computer om et par år, måske fordi hardwaren er forældet til den tid, kan man godt slappe af. De to maskiner er nemlig ret godt fremtidssikrede; harddiske, hukommelse, grafikkort (og her er det ligemeget om man starter med et ATi eller NVIDIA kort, for man kan altid skifte over til det andet), processor og optisk drev kan alle opgraderes. Af trådløs kommunikation er der 802.11 draft-N WiFi, Bluetooth samt mulighed for HSDPA (3.5G) og WiMAX. Tilslutningsmuligheder inkluderer næsten alt man kunne bede om og tæller bl.a. 4x USB 2.0, DVI, Firewire, HDMI, e-SATA, 7-i-1 kortlæser, ExpressCard 34/54 slot, RJ-45 (1 Gigabit Ethernet LAN), RJ-11 (modem/telefon), S/PDIF samt mikrofon-indgang og høretelefon-udgang. Puha. Oven i det er der integreret webcam, fingeraftrykslæser og Kensington låsehul for lidt ekstra sikkerhed. W860CU Cougar vejer lige under 3.3kg mens W870CU Cheetah når op på 4kg. Eurocom nævner hverken pris eller lanceringsdatoer i deres pressemeddelelse, men på Cheetahs produktside kan man se den i hvert fald kommer på hylderne i oktober. Kilde: techPowerUp!
|



