| HP lancerer 11.6" HP Mini 311 med ION LE |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 16. september 2009 21:51 |
|
Den LED-belyste skærm kører en HD opløsning på 1366 x 768 pixels, hvilket er fint nok men efterhånden ikke noget specielt. HP Mini 311 har den sædvanelige 1.66GHz Atom N280 processor, 160GB harddisk og 1GB DDR3 RAM - den understøtter op til 3GB, men i første omgang sælges maskinen med Windows XP og der spiller Microsofts restriktioner ind. Trådløs kommunikation løber op i 802.11 b/g WiFi samt Bluetooth, lidt svagt men nok til de fleste. Tilslutningsmuligheder inkluderer 3x USB 2.0, HDMI, VGA og RJ-45 (10/100 Ethernet LAN) - HDMI er lækkert men ellers er det ikke noget specielt. Ellers byder maskinen på et 6-cellet batteri samt integreret mikrofon og webcam. Keyboardet er 92% af full-size. Trækplastret er naturligvis NVIDIA ION, men desværre er det en såkaldt LE (light edition). Ganske vist er den billigere end den fulde version, men den understøtter så også kun DirectX 9 og ikke DirectX 10. Det skulle være den eneste forskel, men HP siger også streaming af HD video ikke understøttes på nuværende tidspunkt - om det er pga. af ION LE eller noget HP kan fikse til senere vides ikke. Den gode nyhed er imidlertidig at HP Mini 311 bliver ret billig med en startpris på $399. Windows XP versionen (der altså kun har 1GB RAM) kan fås fra d. 23 september mens Windows 7 versionen lanceres d. 23 oktober (skal man have mere RAM - hvis det i det hele taget bliver en mulighed - ryger prisen naturligvis op). Kilde: Engadget
|




That would be mimimal if any. We hope to review this in near furture.