| To nye ultratynde notebooks fra HP |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 15. september 2009 22:52 |
|
ProBook 5310m er baseret på en Intel Core 2 Duo processor, nemlig SP9300 clocket til 2.26GHz med 6MB L2 cache, eller en SU2300 Celeron processor clocket til 1.20GHz med 1MB L2 cache. Sidstnævnte byder på mindre kraft men er til gengæld en del billigere og bruger mindre strøm. Dertil kommer op til 4GB DDR3 RAM, op til en 320GB 7200RPM harddisk eller 128GB SSD og Windows 7 Professional/Home Premium. Af trådløs kommunikation er der bl.a. 802.11 a/b/g/draft-N WiFi, Bluetooth v2.1 samt mulighed for 3G og GPS. Tilslutningsmuligheder inkluderer 3x USB 2.0, DisplayPort, RJ45 (10/100/1000 Ethernet LAN) og multi-i-1 kortlæser. Hele herligheden er pakket ind i skarpe kanter og et lækkert sort ydre af magnesium og aluminium, hvilket giver den en startvægt på 1.72kg (med 4-cellet batteri der skulle give en batterilevetid på op til 7 timer). Den kommer desuden med HP QuickWeb, et separat operativ system der tager dig direkte til internettet og relaterede applikationer. ProBook 53010m koster $899 med Intel Core 2 Duo eller $699 med Celeron. Den bliver lanceret d. 22 oktober. Pavilion dm3 har vi ikke så meget specifik information om (produktsiden de linker til virker ikke på nuværende tidspunk), men den byder enten på en dual-core AMD Neo eller Intel Core 2 Duo processor, såvel som et valg mellem integreret eller dedikeret grafik i form af enten et ATI eller NVIDIA kort. Vælger man et dedikeret grafikkort følger PowerXpress med, hvilket kan bruges til at slå den dedikerede grafik fra når man kører på batteri. Det kan resultere i en batterilevetid på over 10 timer. Ellers er der mulighed for 3G og en harddisk på op til 500GB. Denne maskine har et ganske pænt design, til dels lavet i børstet aluminium, hvilket giver den en startvægt på 1.93kg (inklusive 6-cellet batteri). Prisen starter på $549 for AMD versionen og $649 for Intel versionen, og begge bliver lanceret d. 22 oktober. Kilde: HP
|



