| Browsere kontra laptopbatteriers levetid |
|
|
|
| Skrevet af Bo Foght |
| Tirsdag, 15. september 2009 08:30 |
|
Selvom browserbrug ikke er lige så stor en strømsluger som f.eks. afvikling af video eller spil, så er de mange processer der involverer datatrafik alligevel en forholdsvis stor byrde på batteriet. Nu har Anandtech offentliggjort en artikel hvor de gennemgår deres testresultater. De har brugt forskellige typer laptops (både AMD og Intel baserede) og en netbook. Browserne i testen er bl.a. IE8, Firefox, Safari og Opera. Og hvad viser testen så? Den viser at forskellen mellem Firefox (med Adblock tilføjet) og IE8 ikke er voldsomt stor. Dog har IE8 en lille fordel. Desuden er de andre gængse browsere som Opera og Chrome heller ikke voldsomt langt efter. Til gengæld halter Safari temmelig meget bagud i alle testene. Nedenstående billede viser testresultatet for en Intel-baseret laptop. En mere grundig gennemgang af testresultaterne kan findes hos AnandTech
|



