| Opdateret: HP på vej med Envy 13 og 15 high-end notebooks |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 15. september 2009 21:55 |
|
Notebook Italia har fået fingre i Envy 13 og 15, to helt nye luksus notebooks fra HP på henholdsvis 13 og 15.6 tommer. Efter billederne at dømme er det lækre maskiner klædt i aluminium, med et design hvor MacBook Air møder Dells Adamo. Maskinerne præsterer dog ikke samme mobilitet da de både er tungere og tykkere, men til gengæld vinder de overbevisende når det kommer til specs. Den mindre Envy 13 har en Intel Core 2 Duo SL9400 processor (1.86GHz, 6MB L2 cache), 3GB DDR3 RAM, 250GB harddisk, Windows 7 Home Premium (64-bit) og dedikeret grafik i form af et 512MB ATI Mobility Radeon HD 4330 kort. Der er intet optisk drev heller, så den minder faktisk en hel del om MacBook Air. Den større Envy 15 byder på lidt kraftigere specs med en Intel Core i7-720QM processor (1.6 Ghz, 6MB L2 cache), 4GB DDR3 RAM, 320GB 7200RPM harddisk, Windows 7 Home Premium (64-bit) og et 1GB ATI Mobility Radeon HD 4830 grafikkort. Derudover får den et Super Multi 8X DVD+/-RW optisk drev. Begge maskiner byder på 802.11 a/g/draft-N WiFi og Bluetooth - ikke ligefrem prangende, men man får da grundpakken. Af tilslutningsmuligheder har de 2x USB 2.0 porte, 1x HDMI udgang, 1x RJ-45 (10/100/1000 Ethernet LAN) og en multi-i-1 kortlæser. Oven i det får Envy 15 også en kombineret eSATA/USB port. Ellers kan man se de begge får et integreret webcam (med Night Vision og infrarøde LED lys endda, i hvert fald på Envy 15) og sandsynligvis også en mikrofon. Det ser også ud til de får et touchpad med multi-touch funktioner og integrerede museknapper, samt et lækkert "chiclet" keyboard. Envy 13 vejer 1.7kg og er 2.05cm tyk mens Envy 15 vejer 2.35kg og er 2.65cm tyk. HP skulle være ude med en officiel annoncering engang i denne uge, men med Windows 7 bliver de nok ikke lanceret før d. 22 oktober. Kilde: Notebook Italia
|




Engang for længe siden var der en mand ved navn Henry Ford. (ved godt han ikke opfandt bilen, men) Han fik den geniale ide at masseproducere biler. Heldigvis tog andre designet til sig, og byggede bedre biler(inklusiv ford selv). Apple har lavet en fedt design. Det gør andre brug af, og med tiden bliver det nok også bedre:)