| Ny HP notebook designet af Vivienne Tam i 2010 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 10. september 2009 21:39 |
|
HP og designeren Vivienne Tam har annonceret de slår sig sammen for at lave endnu en notebook til den modebevidste kvinde. De to parter står bag HP Mini Vivienne Tam Edition der blev lanceret i december sidste år, og nu kommer der så en ny maskine i 2010. Vi kender ikke meget til specs eller udseende på nuværende tidspunkt, men vi ved dog den er baseret på Vivienne Tams forårskollektion 2010 med et design inspireret af den kinesiske historie Butterfly Lovers. Ingen tvivl om den bliver flot, og så må vi ellers bare håbe HP får smidt noget mere nutidigt hardware i end de gjorde med den første Vivienne Tam Edition notebook. Kilde: Slashgear |



