| Fujitsu løfter sløret for to nye tablets |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 04. september 2009 21:54 |
|
Fujitsu har desværre ikke offentliggjort de fulde specs på nuværende tidspunkt, men lidt har de dog fortalt. Begge tablets får blandt andet en Intel Core 2 Duo processor (op til T9600) med GM45 chipsættet, og så er Windows 7 operativ systemet samt et valg mellem en række 2.5" harddiske og SSD. Trådløs kommunikation inkluderer bl.a. et Intel netværkskort der understøtter 802.11 draft-N WiFi, Bluetooth og mulighed for UMTS - til sidstnævnte sidder der en lille antenne bag skærmen der kan foldes ud. Af tilslutningsmuligheder er der 3x USB porte, et ExpressCard slot, en SD kortlæser, både HDMI og VGA udgange og endda en Firewire port. Ganske imponerende for en 12 tommer maskine. Maskinerne kommer som standard med et optisk drev, og føler man det er unødvendigt med sådan et kan man jo bare tage det ud. Det kan udskiftes med enten en ekstra harddisk eller et ekstra batteri, men man kan jo også altid bare lade det være tomt for at opnå en vægtreduktion. Vælger man det ekstra batteri kan batterilevetiden øges med 50% (fra 6 til 9 timer), og står det tomt sparer man 200g hvilket bringer den samlede vægt ned på 1.8kg. Begge har naturligvis de gænge tablet funktioner: skærmen kan roteres hele vejen rundt og ligges oven på keyboardet, og man kan skrive på det med både fingre og en inkluderet pen. Operativ systemet kan i øvrigt registrere 15 forskellige trykniveauer fra pennen. En anden nævneværdig feature er, at skærmen automatisk justerer lysniveauet så det passer til omgivelserne. Forskellen mellem de to maskiner bliver tilsyneladende ikke alt for stor; T4410 bliver mere business-orienteret og får måske et par ekstra funktioner, men meget mere ved vi ikke. Fujitsu har ikke sagt noget om prisen endnu, men begge skulle lanceres engang i 4. kvartal. NewGadgets har lavet en lille video:
|



