| Asus roadmap: Eee PC med NVIDIA Ion i oktober |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 31. august 2009 20:50 |
|
Den nye maskine er på 12" som man nok kan udlede af navnet og kombinerer en Intel Atom N270 (1.6GHz) processor med en NVIDIA GeForce 9400M grafikchip, der tilsammen giver Ion platformen. NVIDIA lover ION giver op til 10 gange bedre grafisk ydelse end den konventionelle Atom platform der har integreret grafik fra Intel, tillader afspilning af fuld 1080 pixel HD film, kan afvikle spil som Call of Duty 4 og køre Windows Vistas/7s Aero interface. Ellers byder maskinen på en 250GB harddisk, 2GB RAM, Windows 7 Home Premium, Bluetooth, 802.11 draft-N WiFi og et 6-cellet batteri. På nuværende tidspunkt er der desværre ingen information vedrørende skærmopløsning, men med Ion må det som minimum noget a la 1366 x 768 eller 1280 x 800 pixels. Man kan nok også regne med en HDMI udgang. Eee PC 1201N bliver lanceret engang i oktober til en startpris på $499, en del over gennemsnittet der vel ligger på de $300-$400. Af andet nyt fortæller Asus' roadmap at Eee PC Seashell 1101HA - der stort set kun lige er blevet lanceret - skal udfases og vil ikke blive produceret mere fra oktober. Derudover får Asus Eee PC Seashell 1005HA-P (HA-H i Europa) en opgradering til oktober og går fra en 160GB harddisk og Windows XP til en 250GB harddisk og Windows 7. Eee PC Seashell 1005HA-M - der har en anti-reflekterende skærm - får en mindre opgradering fra Windows XP til Windows 7 Starter. Til sidst er der lige et par tablet nyheder: T91MT (en multi-touch version af T91) bliver lanceret på et ukendt tidspunkt og byder bl.a. på en 32GB SSD til en pris på $549. T101P nævnes også, men igen er der ikke meget mere info end at den kommer med Windows 7, den kommende Intel Atom platform med kodenavnet Pine Trail og en Atom N450 processor til næste år. Kilde: Netbooked |



