| Verdens billigste netbook |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 13. august 2009 21:16 |
|
eBook LY-EB01 er baseret på en ARM processor (disse bliver normalt brugt til mindre mobile enheder som mobiltelefoner, MP3 afspillere, og så videre, til dels pga. deres lave strømforbrug) clocket til 266MHz og har ellers Windows CE 5.0 operativ systemet, 128MB DDR RAM og hele 2GB(!) NAND flash lagerplads. Sidstnævnte kan endda opgraderes så man kan få op til 8GB. Maskinen har en TFT LCD skærm på 7 tommer og kører en opløsning på 800 x 480 pixels...så er den nok ikke så sjov at surfe på nettet med. Ja, den kan oven i købet gå på nettet! Der er både WiFi og Ethernet LAN, og hvad mere kunne man ønske sig? Tilslutningsmuligheder inkluderer 1x USB 2.0, 2x USB 1.1, 2-i-1 kortlæser (understøtter SD/MMC), 1x CVBS VGA og naturligvis et par lydporte og RJ-45. Hardwaren er måske ret svag, men det kan nu også have sine fordele. På trods den kun har et lille 1800mAh Li-ion batteri kan eBook LY-EB01 holde i op til 8 timer ved konstant brug, og mere end en dag i standby. Det er der ikke mange netbooks der kan hamle op med. I det hele taget er det en meget mobil maskine med en vægt på blot 600 gram og dimensioner på 213.5 (B) x 141.8 (D) x 30.8 (H) mm. I realiteten vil eBook LY-EB01 nok ikke være specielt interessant for den normale bruger, men man kunne forestille for eksempel mindre børn kunne få glæde af den. Det er endnu usikkert om den kommer til resten af verden, men firmaet har en afdeling for internationale salg så chancen er der i hvert fald. Kilde: Cloned in China
|



