|
Onsdag, 12. august 2009 08:59 |
|
Hos ArsTechnica.com har de kastet sig ud i en noget anderledes gør-det-selv guide.
Hvor man kunne forestille sig at der måske var tale om en guide der forklarede hvordan man sætter en ny SSD harddisk i en netbook, går de i helt andre retninger.
De har nemlig lavet en guide til at lave din egen laptop sleeve ved hjælp af god gammeldags håndarbejde.
Her skal du ikke frem med nogen skruetrækker eller loddekolbe, du skal blot låne en symaskine af din mor, veninde eller samlever og købe noget stof.
Guiden fører dig igennem processen på grundig og professionel vis med overskuelige illustrationer.
Hvis der er gået en lille syerske tabt i dig, eller du gerne vil have noget unikt at gemme din dyrbare laptop i så er denne guide måske noget for dig.
Kilde: arstechnica.com
|