| Tre netbooks fra Samsung med NVIDIA Ion på vej |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 11. august 2009 22:00 |
|
Meget vides ikke om N508 og N511 - faktisk kun at de kommer engang efter N510 og at de også vil have NVIDIA Ion grafik. Netbook Choice, der først hørte om de nye maskiner, gætter på N511 vil have den samme 11.6 tommer skærm som N510, men en anden Intel Atom processor...måske en fra den kommende Pine Trail platform? N508 derimod får muligvis en mindre skærm - det kunne være 8.9 tommer hvis navnet er nogen indikation. Det er dog fortsat ren spekulation indtil Samsung siger noget officielt. Men tilbage til N510. Da den nu er dukket op hos Pixmania har den også fået en fuld liste specs, og det ligner det vi hørte om tidligere. Der er naturligvis Ion platformen, en kombination af en Intel Atom N270 processor (1.6GHz) og en NVIDIA 9400M chip, hvilket bl.a. tillader afvikling af HD video der ellers ikke er muligt på langt de fleste netbooks. Den er som sagt på 11.6 tommer og kører en HD opløsning på 1366 x 768 pixels, og så er det ellers standard specs: Windows XP Home, 1GB RAM, 160GB 5400RPM harddisk og 6-cellet Li-ion batteri (skulle holde op til 6.5 timer). Af trådløs kommunikation er der Bluetooth v2.1 + EDR og 802.11 b/g/draft-N WiFi. Tilslutningsmuligheder er ligeledes standard med bl.a. 3x USB porte, 1x RJ-45 (10/100 Ethernet LAN), 1x VGA og 1x HDMI udgang. En dejlig lille overraskelse er at prisen tilmed kun er €499 mod de tidligere forventede €599. Kilde: Slashgear
|



