| MacBook Air klon i netbook format |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 30. Juli 2009 21:50 |
|
Frem for det normale Windows XP operativ system man ser på netbooks har iiView A2 fået Windows 7 RC (release candidate) 1. I følge iiViews administrerende direktør, Cyril Alonzo, er grunden at Windows Vista simpelthen ikke kan udnyttes optimalt på en netbook. Det fede denne løsning er at man får det absolut nyeste operativ system på sin computer, og selv om det ikke er testet i bredt omfang har blandt andre Legit Reviews vist at Windows 7 stort set klarer sig lige så godt som Windows XP på en netbook. Man er dog ikke fanget i et operativ system der endnu ikke er færdiggjort, for iiView A2 kommer med et Windows Vista Home Premium licens så man kan opgradere gratis til Windows 7 Home Premium efter det officielt er lanceret. Kigger man på udseendet kan man næsten ikke undgå at tænke på MacBook Air, og efter billederne at dømme er det en virkelig flot maskine i rene, hvide linjer og bløde kurver. Hvis man ser bort fra det noget utraditionelle operativ system er de fleste specs til at gendkende: 12.1 tommer skærm med en opløsning på 1280 x 800 pixels, en Intel Atom N270 processor (1.6GHz) med 945 chipsættet, 2GB RAM (da operativ systemet ikke er Windows XP er der ingen 1GB restriktion), 320GB harddisk og et 6-cellet Li-ion batteri. Af netværk/tilslutningsmuligheder er der 802.11 b/g WiFi, 10/100 Ethernet LAN, 2x USB og 1x mini-HDMI udgang. Bemærk dog at de fulde specifikationer endnu ikke er offentliggjort. iiView A2 kommer på hylderne i Singapore næste uge til en startpris på cirka $470. Hvornår den kommer til resten af verden er endnu uvist, men man kan da håbe det bliver snart...den ser i hvert fald ud til at være en rigtig spændende maskine. Kilde: CNET
|



