| LG Xnote Mini X120 Levi's Special Edition |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 21. Juli 2009 21:56 |
|
Xnote Mini X120 Levi's Special Edition har som sagt en 10.1 tommer skærm, LED-belyst og med en WSVGA opløsning på 1024 x 600 pixels. Den er baseret på Intels Atom N270 processor (1.6GHz, 533MHz FSB, 512KB L2 Cache) med Mobile Intel 945 GSE Express chipsættet og den sædvanelige integrerede GMA 950 grafik. Som det sømmer sig for en netbook har den også en 160GB 5400RPM harddisk og kun 1GB DDR2 RAM grundet Microsofts åndssvage krav til netbooks der vil bruge Windows XP Home (og det vil den her godt). Man må døje uden optisk drev som altid. Ellers er der et integreret 1.3MP webcam, 802.11 b/g WiFi, Bluetooth v2.0 + EDR og 10/100 Ethernet LAN. Som det er nu er der flere versioner af X120 i omløb - nogle af dem byder på 3G, men om det også bliver tilfældet her er endnu uvist. Af tilslutningsmuligheder er der de standard 3x USB porte, 4-i-1 mediekortlæser (SD, MMC, MS, MS Pro), VGA udgang samt de gængse lydporte. Med et 6-cellet batteri (der skulle kunne holde i op til 7 timer) vejer den 1.26kg og har følgende dimensioner: 264 (B) x 178.5 (D) x 25.1~32.7 (H) mm. Den kommer desuden med LG's Smart On Splashtop-baserede operativ system der skulle kunne boote på kun 7 sekunder og giver adgang til de gænge internet og multimediefunktioner. Xnote Mini X120 Levi's Special Edition kan fås i Sydkorea fra d. 24 juli og fire uger frem. Prisen er endnu ukendt men der bliver kun lavet 2500 eksemplarer, så man skal nok ikke sætte næsen alt for meget op efter den (medmindre man skal til en tur til Korea i den nærmeste fremtid). Kilde: Slashgear
|



