| Dell lancerer Vostro 1220 notebook |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 30. juni 2009 21:43 |
|
Umiddelbart er der dog ikke meget der tyder på det; ganske vist er begge maskiner på 12 tommer, men Inspiron Mini 12 er en proper netbook med bl.a. en Intel Atom processor, en forholdsvis lille harddisk, Windows XP, en enkelt GB RAM og som udgangspunkt intet optisk drev. Vostro 1220 derimod byder på noget mere seriøst hardware og passer ikke ind i netbook segmentet.
Skærmen er en 12.1 tommer LED-belyst med WXGA opløsning (1280 x 800 pixels) - denne kan desuden fås som Anti-Glare hvilket mange nok vil sætte pris på. Som standard får man en Intel Celeron 900 (2.2GHz, 1M L2 Cache, 800Mhz FSB) processor, men den kan opgraderes helt op til en T9900 Core 2 Duo (3.06 GHz, 6 MB L2 cache, 1066 MHz FSB) hvis man er villig til at betale for det.
Ellers er der Intel GMA X4500MHD integreret grafik, op til 8GB DDR2 RAM, et 8X DVD+/-RW optisk drev samt mulighed for Blu-ray, op til 320GB 7200RPM harddisk med mulighed for SSD og Windows Vista Home Basic eller Ultimate 64-bit, Ubuntu Linux eller FreeDOS. Der er desuden fingeraftrykslæser og integreret webcam.
Netværk inkluderer modem, Gigabit Ethernet LAN, 802.11 a/g/n WiFi samt mulighed for Bluetooth 2.1 og WiMax (afhængig af land). Tilslutningsmuligheder er ganske standard med VGA udgang, 3x USB, ExpressCard og 3-i-1 kortlæser samt de obligatoriske RJ11, RJ45 og lydporte.
Alt i alt er det ikke jo ikke så fantastisk når man sammenligner med større notebooks, men for en lille sag på blot 12 tommer er det faktisk ganske pænt. Den har en startvægt på 1.52kg (med 4-cellet batteri) og dimensionerne er 294 (B) x 228.7 (D) x 23.5-37.6 (H) mm, så relativt mobil er den også.
Prisen starter på $799 for basismodellen der kan konfigureres fuldt ud. Endnu ingen information om en dansk release.
Se mere her.
|




Hvorfor bruge noget der reflektere? Det er klart nemmere at se på anti-glare skærme..
Må det brede sig hurtigt!!!! ;-)