|
Tirsdag, 30. juni 2009 08:46 |
|
ASUS har på deres officelle nyhedsside afsløret deres Windows 7 opgraderings program og der er gode nyheder til folk der mangler en ASUS laptop lige nu, men ikke har lyst til at betale for at opgradere til Windows 7. Hvis man har køber en ASUS computer i perioden fra den 26. Juni 2009 til 31. Januar 2010 vil man modtage et såkaldt ”upgrade kit” efter Windows 7 udgivelsesdato.
ASUS understreger at dette gælder alle deres produkter og fremhæver naturligvis den populære Eee netbook og nettop serie.
ASUS skriver endvidere at man får den Windows 7 udgave der passer til den Vista udgave man har. Det vil sige at man får Windows 7 Home Premium hvis man fik Windows Vista Home Premium med sin ASUS computer.
Danmark står på listen over lande hvor dette tilbud kommer til at gælde, så nu er der ingen undskyldninger hvis man vil have en ASUS computer men venter på Windows 7.
Læs mere på ASUS hjemmeside
|