| Lenovo på vej med VIA Nano-baseret S12 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 29. juni 2009 20:33 |
|
Denne alternative model har en VIA Nano ULV 2250 processor (1.30GHz, 800MHz FSB, 1MB L2 cache) med VIA Chrome9 HC3 integreret grafik. Det siger næsten sig selv grafikydelsen vil være en anelse lavere og man ikke vil kunne nyde HD som med NVIDIAs Ion, men dette reflekteres i en lavere pris; hvor en S12 med Ion har en startpris på $499 vil en VIA Nano-baseret S12 starte 10% lavere på $449.
De resterende specs er uændrede: 12.1" TFT skærm med WXGA opløsning (1280 x 800 pixels), 1GB DDR2 RAM, 160GB 5400RPM harddisk, Windows XP Home Edition, 802.11 b/g WiFi og et 6-cellet Li-ion batteri.
Hvis man er interesseret i denne model ser det ud til man må vente et godt stykke tid; Lenovo skriver på deres hjemmeside der i hvert fald går mere end 4 uger.
Kilde: Slashgear
|



