| ASUS Eee 1101HA lanceres officielt |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Mandag, 15. juni 2009 19:33 |
|
ASUS Eee PC 1101HA lanceres nu officielt efter ASUS fremviste den på Computex messen i Taiwan i starten af juni. 1101HA, der er den første 11.6 tommer maskine fra Eee serien, deler det karakteritiske muslingeskald-design (Seashell) med de mindre maskiner i serien som Eee 1008HA og 1005HA.
Rent fysisk adskiller den sig ved den større skærm der som sagt er på 11.6 tommer (LED-belyst, WXGA opløsning 1366x768) mens de mindre maskiner er på 10.1 tommer (opløsning 1024x600). Dermed er der også blevet plads til et full-size keyboard - glem dog alt om numpad. Som de andre modeller har den også fået et touchpad med multitouch funktion der bl.a. har zoom og scroll.
Når det kommer til hardware er der ikke ligefrem overvældende nyheder; mens 1008HA og 1005HA er baseret på Intels Atom N270/N280 (1.6/1.66GHz) processorer har 1101HA fået en Atom Z520 processor (1.33GHz). Det er en mindre nedgradering når det kommer til ydelse, men Z520 processoren har dog en TDP (thermal design power - den maksimale mængde energi kølesystemet skal fjerne) der er 20% mindre end N270/N280, hvilket kan resultere i en længere batterilevetid.
Ellers er det meste set før: 1GB DDR2 RAM, 160GB harddisk, 10GB Eee online harddisk, Intel GMA 500 integreret grafik, et 6-cellet batteri samt Windows XP operativ systemet. Netværk inkluderer WiFi 802.11 b/g/n, Bluetooth v2.1 + EDR og 10/100 Mbps LAN. Af tilslutningsmuligheder er der 1x VGA, 3x USB, kortlæser (SD/SDHC/MMC) samt de obligatoriske lydporte. Der er i øvrigt to indbyggede højtalere samt webcam og mikrofon.
Eee PC 1101HA lanceres i Europa i slutningen af juni til en pris der starter på €399. ASUS havde også en model med indbygget 3G med til Computex, men hvornår den kommer vides endnu ikke. Det er i bund og grund ærgeligt, for 1101HA har ikke nogle specielle features eller noget til at skille sig ud fra den store mængde netbooks der allerede er på markedet.
Kilde: Slashgear
|




Overvejet at reinstallere den?
Der er tydeligtvis tale om en applikation eller virus som æder forbruget.
En god veninde af mine har netop fået sådan en. den lagger af helvede til. bruger 60 procent cpu brug efter opstart, af alt det ### der er på. og youtube er helt umuligt. bare det at være på edbpriser tager 100 procent cpu brug. og så lagger den af ###. jeg snakkede med hende på Skype igår. og det var godt nok et mareridt med den laggende fra hendes side af.
Jeg synes den er ##### HAMRENDE SKOD!