| ASUS introducerer 15.5" CULV-baseret notebook |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 03. juni 2009 18:32 |
|
Den nye notebook - der har fået navnet UX50V - har som sagt en 15.5 tommer skærm (HD LED-belyst) og er baseret på en CULV processor, for eksempel en Intel Core 2 Solo SU3500 (1.4GHz, 800MHz FSB, 3MB L2 cache) + GS45 chipsættet. Derudover er der et NVIDIA GeForce G 105M grafikkort med 512MB VRAM, samt op til 4GB 800MHz DDR2 RAM og en 320/500 GB harddisk. Det er såment ikke noget sindsoprivende, men der er alligevel tale om et markant skridt op fra netbooks.
Der er desuden 802.11 b/g/n WiFi, Bluetooth v2.1 + EDR og 10/100/1000 GB LAN. Tilslutningsmuligheder inkluderer bl.a. både VGA og HDMI udgange, 3x USB 2.0 og en 8-i-1 kortlæser (SD/MMC/MS/MS-Pro/xD/Smart Media/mini SD med adapter/MS-Duo). Operativ systemet bliver Windows Vista Home Basic/Home Premium/Business/Ultimate.
Et par af de mere interessante features er et Slot-in DVD Super Multi drev, LED-belyst keyboard samt AI Light sensor teknologi der måler lysstyrken hvor man sidder og justerer lyset på skærmen og keyboardet automatisk derefter. ASUS har naturligvis også smidt deres Express Gate funktion på, deres eget Linux-baserede operativ system der kan bootes op på 8 sekunder og kan bruges til internet og diverse multimediefunktioner. Derudover er der et 1.3 megapixel webkamera plus et par Altec Lansing højtalere med SRS sound.
Om den er helt mobil med en vægt på 2.6kg kan diskuteres - det er nu okay for den størrelse - men den er en smule tyndere end normalt med en tykkelse der går fra 18.6 til 28.6mm.
ASUS UX50V lanceres i Norden i uge 24-25 til en vejledende salgspris der starter på 7499 DKK.
Se mere her.
|



