| Logitech introducerer sin første flysimulator controller med force feedback |
|
|
|
| Skrevet af Markus Zeenk |
| Tirsdag, 02. juni 2009 12:27 |
Logitech Flight Simulator G940 byder på flysimulatoroplevelse af høj klasse, knapper med autentisk udseende og realistisk force feedbackKøbenhavn, 2. juni 2009 — Logitech løfter i dag sløret for Logitech Flight Simulator System G940, der har til formål at give flysimulator-entusiaster de mest realistiske oplevelser. Produktet er den seneste tilføjelse til Logitechs G-serie af gaming-produkter og virksomhedens første flysimulator-controller med force feedback. Designet og knapperne til Flight Simulator G940 er udviklet med inspiration fra fly og helikoptere fra både den civile og militære flyindustri.
”Der er ikke noget almindeligt eller ordinært ved G-seriens gaming-produkter, og G940 er ingen undtagelse,” siger Ruben Mookerjee, Logitechs director for produktmarketing af gamingprodukter. ”Vores mål med dette projekt har været at redefinere oplevelsen ved flysimulatorer. G940 skal opføre sig som the real thing fra take-off til landing, uanset om man flyver en A380, en F/A-18 Hornet eller en Comanche-helikopter”. For at give brugeren mulighed for at fordybe sig i oplevelsen med flysimulatoren er G940 udstyret med et joystick med force feedback, gashåndtag og pedaler. Der er 250 programmebare knapkombinationer integreret i HOTAS-designet (hand-on-throttle-and stick), så brugeren bliver i stand til at styre kritiske flysystemer uden at fjerne hænderne fra controlleren. Det er let at sætte systemet op, idet man blot skal forbinde gashåndtag og pedaler til joystickkablet og stikke USB-forbinderen i computeren. Alle komponenter er lette at fastgøre til en overflade. G940-flysystemet er kompatibelt med de fleste af de populære flysimulatorer til pc’er, herunder Microsoft Flight Simulator X, IL-2 Sturmovik: 1946 og Lock On: Modern Air Combat X-Plane 9. Joystick med force feedback
G940 er udstyret med en metaludløser, seks programmerbare knapper, mini-stick, otte-vejs hat og tre analoge trim-knapper og dermed designet til, at brugeren opnår fuldstændig kontrol med flyet. Der er også tænkt på at gøre det komfortabelt at spille i lang tid, så derfor har joysticket en solid fod, håndledsstøtte, en anelse tilt i sticket og en blød og behagelig berøringsoverflade. Programmerbart dobbelt-gashåndtag
De interaktive og programmerbare knapper til gashåndtaget er integreret med softwaren i de populære simulatorspil og lyser op i rød, gul og grøn for at indikere status i de kritiske flysystemer – akkurat som det er tilfældet i et rigtigt cockpit. For at gøre det nemt og behageligt for brugeren har Logitech inkluderet 80 prædesignede funktioner til GPS, autopilot og landingsfunktioner. Udover de otte programmerbare knapper, har G940 to ottevejs hat-switche, fire programmerbare grip-knapper og to roterende analogknapper. Der følger Logitech Gaming-software med. Autentiske pedaler
Pedalerne er inspireret af det design, som kendes fra de nuværende kampfly med en åben ramme, der har bagstyring og tå-bremser, så brugeren får en livagtig styring, især når man gennemfører defensive manøvrer, modvindslandinger eller foretager navigering af helikoptere. Der er en justérbar pedalknap, som bruges til at ændre modstanden, så man kan tilpasse den til sin flyvestil. For at give bedre komfort er pedalbunden forsynet med et greb til gulvtæppet, ligesom der en hælstøtte, så pedaler og fødder altid er placeret korrekt under selv de vanskeligste manøvrer.
Kilde: |



