| ASUS annoncerer Eee PC Seashell |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 01. maj 2009 21:59 |
|
"Skalden" er naturligvis i skinnende hvid og lavet i materiale der yder ekstra beskyttelse mod ridser m.m. Den har fået drysset små, reflekterende prikker på "der glimter i lyset som fine sandkorn på ydersiden af en musling". ASUS's marketingafdeling har virkelig gjort sig umage denne gang, og det bliver kun bedre: "som at åbne en østers for at finde perlen indeni, åbner man det flotte, kurvede låg for at finde en 10 tommer LED-belyst WSVGA glare-type skærm".
Der er nu en grund til al snakken, og den formår da også (i et vist omfang) at få en til, at se bort fra en rimelig betydelig detalje: inderst inde er Eee PC Seashell 1008HA faktisk den samme 10 tommer netbook som alle de andre på markedet. Den er baseret på en Intel Atom N280 processor, Windows XP Home eller GNU Linux operativ systemet, har 1GB DDR2 RAM og 160GB harddisk (den skilder sig dog lidt ud ved også at have en 10GB online harddisk). Hvis du synes det ser bekendt ud har du helt ret.
Af trådløs kommunikation har den 802.11 b/g/n standarderne for WiFi og Bluetooth 2.1 + EDR og det er da også rigeligt for de fleste. Af tilslutningsmuligheder er der 1x VGA mini port, 2x USB (lidt i underkanten men det er dog normalt for netbooks), 1x RJ-45, 1x kortlæser (MMC/SD/SDHC) og de obligatoriske lyd ind- og udgange.
Ellers byder Eee PC Seashell på et 92% full-size keyboard, indbygget 1.3MP webkamera, indbygget digital array mikrofon, stereohøjtalere og et Li-polymer batteri der giver en batterilevetid på op til 6 timer takket være Super Hybrid Engine der konstant holder øje med hvilke programmer der kører og sørger, at de får den helt rigtige mængde strøm for dermed at optimere mellem batterilevetid og ydelse.
Dimensionerne er 262mm (B) x 178mm (D) x 18~25.7mm (H), og den vejer 1.1kg. Eee PC Seashell bliver tilgængelig i seks farver: hvid, sort, blå, pink, safirblå og rubinrød. Det vides endnu ikke, hvornår den kommer på markedet, ej heller til hvilken pris.
Se pressemeddelelsen her. |



