| MSI lancerer X340 serie af notebooks |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Torsdag, 23. april 2009 19:59 |
|
Når MSI siger de nye notebooks er slanke er der noget om snakken: X340 måler blot 6mm på tyndeste punkt og 19.8mm på "tykkeste", kun slået af MacBook Air med henholdsvis 2mm og 0.4mm. På vægten vinder MSI X340 dog en kneben sejr med 1.3kg (med 4-cellet batteri) mod 1.36kg. Det er altså et tæt løb, og der er ingen tvivl om X340 er skabt til at tage markedsandele fra Apple.
X340 har et par strømbesparende funktioner som MSI Eco Engine, der med et tryk på en touch-knap lader brugeren veksle mellem fem modes: Gaming mode, Movie mode, Presentation mode, Office Mode og Turbo Battery mode. De to første prioriterer ydelse, de to næste er mere balancerede og den sidste maksimerer batterilevetiden ved at underclocke processoren og skrue helt ned for lyset på skærmen. Går man efter den bedste batterilevetid bør man satse på modellen med Core 2 Solo CULV SU3500 processoren.
Af specs byder de to maskiner på Intel GS45 + ICH9M-SFF chipsættet med integreret Intel GMA 4500MDH grafik, 2GB DDR2 RAM, 13.4 tommer TFT-LED skærm med en opløsning på 1366 x 768 pixels, 802.11 a/g/n WiFi, Bluetooth V2.0 EDR og Gb LAN. Af tilslutningsmuligheder er der HDMI port, 2-i-1 kortlæser (SD/MMC), 2x USB 2.0, D-sub connector og de gængse lyd ind- og udgange. Der er desuden indbygget 1.3M webkamera og to højtalere af "høj kvalitet", hvad end det nu betyder...
Som sagt er der et 4-cellet batteri, men der skulle blive mulighed for et 8-cellet. X340 ser ud til at komme i enten hvid eller sort, og er set her til €899 (cirka 6.700,-) med SU3500 processoren.
Se pressemeddelelsen her.
Kilde: Fudzilla
|



