| Acer annoncerer Aspire 3935, 5935 og 8935 |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 10. april 2009 00:38 |
|
En notebook på hele 18.4 tommer med en LED-belyst CineCrystal LCD skærm der kører en opløsning på 1920 x 1080. Mantraet "større er bedre" er gennemgående her, med intet mindre end to 500GB harddiske der tilsammen giver 1 TB til alle dine film, musikfiler og hvad du ellers kunne ønske at gemme på. Plads er i ikke flaskehalsen her! Derudover står den på 4GB RAM, 6-i-1 kortlæser, 802.11 b/g/Draft-N wireless, Bluetooth, Acer Bio-Protection fingeraftrykslæser og tilhørerende software der ikke bare bruges til sikkerhed, men også til at starte programmer osv.
Ellers er der Dolby Home Theater med True 5.1-kanal surround sound og Acer Tuba Cinebass forstærker. Meget mere får man ikke at vide vedrørende specs - efter alt at dømme ser det dog ud til at blive en multiemedia computer, så mon ikke den får et ordentligt grafikkort og tilsvarende processor...
![]()
Acer Aspire 5935 Alt i alt det samme indmad som 8935 bortset fra, at opløsningen bliver en smule mindre (hvor meget vides ikke) og den kun får en enkel 500GB harddisk.
![]()
Acer Aspire 3935 Brander sig selv som en flot men også spartansk ultramobil notebook der har smidt alt det unødvendige. Aspire 3935 har en 13.3 tommer CineCrystal LCD skærm med en opløsning på 1366 x 768 pixels og de samme strømbesparende egenskaber man finder i Acer TimeLine serien så batterilevetiden går op til 8 timer (med 8-cellet batteri). Processoren er en Intel Core 2 Duo med Mobile Intel GM45 Express chipsættet, og der er op til 4GB DDR3 RAM.
Man kan vælge mellem harddisk eller SSD, optisk drev eller intet optisk drev, og så er der også her Dolby surround sound og Acer Bio-Protection. Som med de to andre er det alt man får at vide...
![]()
Acer 8935 og 5935 pressemeddelelse
|



