|
Selvom Microsoft har arbejdet ihærdigt for at lade Windows XP dø ud for dermed at flytte kunder til Vista og det kommende Windows 7, har deres arbejde ikke – overordnet set – båret frugt. Vista blev aldrig den store success den skulle, og mange brugere (specielt erhvervskunder) fastholdt det gamle XP operativ system.
Således har Microsoft gang på gang været tvunget til, at udskyde Windows XP’s ”udløbsdato”. AppleInsider rapporterer – ifølge en kilde i Hewlett Packard – at Microsoft netop har givet HP lov til forsat at bundle deres nye PC’er med Windows XP frem til 30. April næste år. Ifølge et internt dokument produceret af kilden, er Microsoft ikke ligefrem glad for denne udvikling: ”Det er vigtigt at minde kunder om, at Microsoft stadig planlægger at lade support af XP Pro Mainstream gå på pension 14. April 2009, og vil kun give sikkerheds opdateringer efter den dato hvis kunden har en Extended Hotfix Support kontrakt. MS Extended Support til XP Pro ender 8. April 2014”. Som det er nu, tillader Microsoft kun producenter at bundle Windows XP Pro eller Windows XP Tablet som en såkaldt nedgraderingsmulighed (i hvert fald til systemer der rent faktisk kan køre det tungere Windows Vista); Vista skal præ-installeres. Dermed bliver nye computere rent faktisk solgt med Vista og giver Microsoft de salgsstatistikker for Vista de hele tiden har manglet. Problemet er bare, at muligheden for en XP nedgradering ikke blot fungerer som et sikkerhedsnet for brugere, men snarere et ekstra plus når man står og skal købe en ny PC. Det ser dog ud til, at de fleste producenter må vinke farvel til denne feature når deres XP licens løber ud den 31 juli, såfremt de ikke kan score en aftale som HP har gjort.
Dette kan vise sig at være lidt af et problem for Microsoft, for Windows 7 ser ikke ud til at blive synderligt anderledes fra Vista. Den administrerende direktør i Microsoft, Steve Ballmer, har endda sagt: ”Windows 7 er Windows Vista med et renset bruger interface og forbedringer i ydelse”. Hvis forskellen ikke bliver større, så kunne man let forestille sig, at folk af samme grunde vil fravælge Windows 7 til fordel for XP, præcist som det har været med Vista. Der bliver mulighed for, at nedgradere Windows 7 til XP, men licencet for dette løber ud 30. April 2010.
Om Microsoft vil give andre producenter tilladelse til, at sælge nye PC’er med nedgradering til XP er endnu uvidst, men det kan vise sig at blive et problem for Microsoft hvis de lader være. Specielt netbooks – der ikke kan køre Vista – har tvunget Microsoft til, at sælge billige XP licencer af frygt for at blive overrent af konkurrence i form af diverse versioner af Linux. Microsoft har lovet, at Windows 7 vil være kompatibelt med netbooks, men er prisen og de specifikke systemkrav endnu ikke kendt.
Kilde: AppleInsider
|
Husk også XP lever på "lånt" tid, og før eller siden må du skifte til Vista eller den kommende Windows 7
Her et en "alm" laptop med begge styresystemer http://www.laptops.dk/product_info.php?products_id=2782&osCsid=4d4d4264de07f4b6dcdc2da04fbbd950
Hvor finder jeg mon en forretning, som sælger HP bærbare, og som vil installere Windows XP inden jeg går hjem med computeren, så jeg er sikker på at det virker?