| Dell opgraderer Vostro serien med 1320, 1520 og 1720 notebooks |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 03. april 2009 20:28 |
![]() Efter en lang tids venten har Dell nu endelig opgraderet Vostro serien med tre nye notebooks: 1320 på 13 tommer, 1520 på 15 tommer, og 1720 på - ja - 17 tommer. Vostro serien henvender sig til forretningsfolk med ønske om mobilitet, og betegnes som entry-level: produkter der kan det de skal, uden smarte features og overdådigt hardware. I udseende er de tre ganske ens (bortset fra størrelsen) med det matte, sorte finish. Som med størstedelen af Dell computere kan man vælge mellem tre konfigurationer: base, productivity og ultimate performance. Vostro 1320 Den mindste notebook i serien med en 13.3 tommer WXGA antiglare skærm, med en opløsning på 1280 x 800. Vostro 1320 kører på en 2.66Ghz Intel Core 2 Duo T9550 processor med 1066MHz FSB og 6MB L2 cache, med Intel 45 express chipsættet. Med basis-konfigurationen følger 1GB single-channel DDR2 SDRAM der øges til hendsholdsvis 2GB og 4GB med productivity- og ultimate konfigurationerne (maksimum er 8G). Samtidig følger en 80GB SATA harddisk der øges til det dobbelte med de dyrere konfigurationer (op til 250GB kan tilvælges). I alle konfigurationerne styres grafikken af integreret Intel 4500 MHD og et dedikeret NVIDIA GeForce 9300M GS grafikkort. Det optiske drev er et 8X DVD+/-RW, Blu-Ray drev og ens for alle tre. I forbindelse med netværk er der Ethernet, 802.11 a/g/n standarden for WiFi og 2.0 Bluetooth. Operativsystemet er som standard Windows Vista - man kan dog downgrade til Windows XP Professional.
![]()
I forbindelse med special features er der ikke meget at komme efter, undtagen et par multiemedie touchknapper, fingeraftrykslæser og en krypteret harddisk. Dimensionerne er mm 316.9 (B) x 23.8 (H) x 243.2 (D) med en vægt på 1.86kg med 4 cellet batteri. Se mere her. Vostro 1520 Ikke den store forskel fra 1320, dog giver størrelsen på skærmen en opløsning på 1440x900. Desuden kommer ultimate-konfiguration med 64-bit Vista Ultimate. Dimensioner: 357 (B) x 26.2 (H) x 258 (D) mm Se mere her. Vostro 1720 Igen ikke den store forskel fra den mindre 1320 i forbindelse med hardware. Opløsningen er naturligvis vokset lidt, her til 1920 x 1200. Grafikkortet er også blevet opgraderet til et 512MB NVIDIA kort, og der er 6 USB porte hvor der før var 4. Dimensioner: 393 (B) x 29-40.5 (H) x 286 (D) mm Se mere her.
|



