| Gør-det-selv netbook fra OCZ |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Tirsdag, 31. marts 2009 18:12 |
|
Derudover er den baseret på Intels N270 Atom processor på 1.6GHz med 533MHz FSB og 512KB L2 Cache, sammen med Atoms faste følgesvend: Intel i945GSE chipsættet. Ellers er der 802.11 b/g standarden for WiFi, 2x USB 2.0 porte, 1x VGA, 1x RJ-45, 1x PCI-Express kortlæser, 1x Kensington låsehul, 1x lyd indgang (mikrofon) og 1x lyd udgang (høretelefoner). Neutrino kommer desuden med et indbygget 1.3 megapixel webkamera og integreret mikrofon, 2x 1.5W højtalere og så ellers et 4 cellet 2200mAh batteri. Bortset fra et lidt større batteri end standarden byder de faste komponenter i Neutrino altså ikke på noget specielt. Det er nu heller ikke det den sælger sig selv på, og her bliver det sjovt. Man får selv lov til at smide RAM i - op til 2GB DDR2 af slagsen - samt harddisk eller SSD. Det største harddisken kan blive er 2.5" 250GB på 5400 rpm, mens SSD skal holdes mellem 30-250GB. Dermed kunne man for eksempel starte med en mindre harddisk og så måske opgradere til SSD når det engang bliver billigere. ![]() For at undgå folk installerer komponenter der ikke er kompatible har OCZ lavet en liste over "godkendt" hardware. Fidusen er så, at man selv kan gå ud og finde det billigste RAM og datalagring (plus man sparer de penge teknikerne skulle have haft for at sætte det hele sammen). Neutrino kommer selvfølgelig med en guide så os dødelige kan følge med når det hele skal installeres. Hvis man sætter det fornuftigt sammen - specielt med Linux som operativ system - skulle man kunne få det hele for en 1.500,- DKK. Se den på OCZs hjemmeside (her finder du også en liste over danske forhandlere). Kilde: Fudzilla |



