| VIA Surfboard til netbooks med support af fuld HD og 8-kanal lyd |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Fredag, 20. marts 2009 18:47 |
|
VIA VX855 chipsættet introducerer high-def video compression algoritmer der lader Surfboard understøtte hardware acceleration af videostandarder som H.264, MPEG-2, MPEG-4 og VC-1. Dette skulle også minimere processorens energiforbrug (men det siger de allesammen...). VIA C7-M ULV processoren er clocked til 1.6GHz på 800MHz FSB og har et strømforbrug på 8W; til sammenligning er Intel Atom N270 clocked til 1.6GHz på 533MHz FSB og har et strømforbrug på 2.5W. ![]() Surfboard understøtter afspilning af høj bit-rate 1080p HD video og en opløsning på 1366 x 768 pixels til en intern skærm, og op til 1920 x 1440 pixels på en ekstern skærm. Surfboard har derudover Bluetooth, Wi-Fi, GPS, 3G, VGA (D-Sub), RJ-45, kortlæser, to USB porte og selvfølgelig et par ind- og udgange til lyd. Stort set alt hvad man kunne bede om, omend et par ekstra USB porte og DVI ville være dejligt. Af RAM kan man få op til 2GB DDRII, hvoraf den integrede Chrome9 grafik kan sluge op til 512MB. Surfboard understøtter desuden en harddisk på enten 1.8" eller 2.4". Som nævnt før er der også 8-kanal lyd. Man kunne nok mene, at satse på multimedie blandt netbooks er en besynderlig ide, da netbooks jo pr. definition ikke er lavet til den slags. Det er endnu uvidst hos hvilke producenter VIA Surfboard dukker op, men det skal interessant at se, hvordan den klarer sig mod Atom platformen. Kilde: VIA |



