| Forsmag på CES: HP Firefly med Voodoo DNA |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Lørdag, 03. januar 2009 02:14 |
|
Firefly er primært tiltænkt gamere med dets 17,1 tommer skærm på 1920x1080 - måske ikke det største man har set, men til gengæld har den endnu en skærm under den første. Denne sekundære skærm er 4,3 tommer stor med en resolution på 800x480, og man kan altid trække et vindue ned på den. Dermed kan man for eksempel game på den store skærm og styre musik på den lille, vel at mærke uden at skulle bruge alt+tab som ofte er lig med selvmord i FPS spil. Firefly byder dog på langt mere end blot en ekstra skærm (det er bestemt ikke tilfældigt, at den vejer 5,9kg). Den kører på en quad core Intel 2,4GHz Core 2 Extreme CPU der kan overclockes, har 4GB RAM og et par ATI Mobility Radeon HD 3870 graffikkort med både DVI og HDMI. Så er der også lige X-Fi audio fra Creative med Dolby sound og understøttelse af 5,1 surround sound samt to højtalere og en subwoofer, og en 7200rpm harddisk på 250GB. Som noget helt nyt har Firefly et webcam der virker i mørke; det skifter simpelthen til infrarød når der intet lys er. På de fleste laptops ligger touchpad nedenfor keyboardet (der i øvrigt er backlit), men her har Voodoo folkene valgt at placere et stort multi-touch trackpad til højre for keyboardet - der hvor gamere normalt har deres mus. En regulær mus er nok at foretrække, men det er alligevel et interessant tiltag. Batteriet sidder nedenfor keyboardet under håndledsstøtten (som kan skiftes til en i gummi), i stedet for under computeren. HP købte Voodoo tilbage i 2006 som et modsvar på Dell's opkøb af Alienware, og hvis man dømmer efter Firefly må man sige, at det var et godt køb. Firefly er mest af alt en showcase, men man kan da håbe på, at HP tager nogle af de nye tiltag til sig. Du kan finde billeder og en kort video af Firefly hos Laptop mag. |



