| Logitech leverer mus nummer en milliard |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 03. december 2008 20:37 |
København, 3. december 2008 — Logitech oplyser i dag, at virksomheden nu har sendt én milliard mus på markedet. Logitech har siden 1980’erne været en pioner inden for udvikling af computermus og været drivkraften bag næsten alle de større innovationer inden for museteknologien. På den måde har Logitech været med til at sætte standarden for grænsefladen mellem mennesket og den digitale oplevelse. Ifølge en rapport fra analysevirksomheden Gartner Group er der på nuværende tidspunkt ca. en milliard mennesker, der anvender computere på verdensplan, men tallet ventes at stige til det dobbelte i 2014, hvor der vil være to milliarder computerbrugere. Logitech har derfor god grund til at fortsætte med at være innovativ inden for museteknologien. Logitech blev grundlagt i Apples, Schweiz i 1981, og etablerede sig kort efter i Silicon Valley, USA, hvor den første mus til detailhandlen blev introduceret i 1985. I 1996 havde Logitech solgt de første 100 millioner mus. Syv år efter, i 2003, var der solgt 500 mio. Logitech-mus. I dag forhandles Logitechs mus i flere end 100 lande. Der fremstilles i gennemsnit 376.000 mus hver eneste dag, eller 7,8 mio. om måneden. ”Siden det første museklik med Logitechs P4 i 1982 har Logitech spillet en ikke uvæsentlig rolle i udviklingen af den personlig computer,” mener Gerald P. Quindlen, Logitechs president og chief executive officer. ”Den almindelige brugers forhold til musen har ændret sig dramatisk i løbet af de seneste årtier fra i starten at være et rendyrket arbejdsredskab til nu at være en mere integreret del af det personlige liv. Det har altid været Logitechs ambition at skabe nyudviklinger, som imødekommer menneskets ændrede behov. Alene i de seneste fem år har det ført til udvikling og præsentation af verdens første lasermus, superhurtig scrolling og nanomodtageren.” ”Hvis vi ønsker at af få et kig ind i fremtiden, kan vi se på den bevægelsesorienterede MX Air-mus fra Logitech og tastaturet i håndstørrelse, diNovo Mini, og på den måde få et indtryk af i hvilken retning det vil gå,” siger Rory Dooley, senior vice president og general manager i forretningsenheden Control Devices. ”Vi ved, at traditionelle mus og tastaturer vil give mest mening i forhold til at skabe produktivitet, mens den dramatiske udvikling inden for det digitale hjem vil gøre det relevant at skabe nye måder at interagere med computeren i forhold til fx de mange nye former for underholdningstilbud, hvor tale, berøring eller noget helt tredje bliver det vigtigste at forholde sig til for de nye teknologier.” Stort set samtidig med at Logitech kan fejre milepælen med salget af mus nummer én milliard, er der mange som vil markere musens 40 års fødselsdag. ”Det er et herligt sammentræf at verdens førende museproducent har nået en milepæl som denne i den samme måned, som vi kan fejre Doug Engelbarts introduktion af musen,” siger Curt Carlson, president og chief executive officer i SRI International. ”Logitechs produktinnovation understøtter Engelbarts vision om computerværktøjer til interaktionen mellem mennesket og computeren.” Kilde: www.logitech.dk |



