|
København, 11. november 2008 — Logitech annoncerer i dag den nye tilføjelse i den prisbelønnede tastaturserie diNovo: Logitech diNovo Keyboard, Mac Edition. Det trådløse diNovo-tastatur giver en ekstraordinær god tasteoplevelse som følge af Logitechs PerfectStroke-tastesystem, og desuden er tre års batterilevetid og det indbyggede numeriske tastatur en stor bekvemmelighed.
Trådløst tastatur med ekstraordinær god komfort på grund af tastesystemet PerfectStroke, tre års batterilevetid og integreret numerisk tastatur. 
Logitech tilbyder folk flere muligheder med det for nyligt lancerede diNovo Edge, Mac Edition og nu med diNovo Keyboard, Mac Edition. ”De nye tastaturer kompletterer Mac-designet, og det nyeste diNovo-tastatur kommer med et tastaturlayout i fuld størrelse med 19 genvejstaster, der giver adgang til fx Safari, iTunes, Expose, iChat og meget andet”, siger Denis Pavillard, vice president for produkmarketing af Logitechs tastaturer og tastatur- og musesæt
diNovo-tastaturet følger den klassiske designlinje fra de øvrige diNovo-tastaturer. diNovo-tastaturet til Mac er dermed slankt og fremstår i en halvgennemsigtig højglanspoleret plexiglas-ramme med skarpe vinkler og en tynd profil på blot 22,1 mm fra bund til tastetop. Det er en elegant, moderne tilføjelse til enhver Mac-computer. Desuden er der indbygget håndledsstøtte i børstet aluminium.
diNovo-tastaturet til Mac indeholder Logitechs tastesystem PerfectStroke, der giver brugeren en komfortabel og flydende tasteoplevelse. PerfectStroke er designet til at gøre tastegangen længere - 3,2 mm sammenlignet med 2,2 mm, der er den normale tastegang for de typiske tastaturer til bærbare computere. Det giver en optimal komfort. Og desuden indeholder tastaturet micro-scissors, der distribuerer kraften ligeligt henover tastens overflade. Det betyder, at tastetrykket føles på samme måde, selv om tasten rammes på kanten.
Det er lige så let at aktivere sin favoritapplikation, som det er at trykke på en F-knap. Det nye diNovo-tastatur til Mac giver adgang med ét tryk til mail, Safari, iTunes og mange flere. Det samme gælder for funktionerne afspil, pause, mute og lydstyrke (i nogle tilfælde er det dog nødvendigt at installere softwaren Logitech Control Center).
Mac-computere anvendes ofte i trådløse miljøer med mange brugere, så derfor indeholder diNovo til Mac den avancerede 2.4 GHz trådløse teknologi, der reducerer støj og eliminerer forsinkelse og udfald i signalet. Logitechs optimerede energisystem betyder, at batterilevetiden nu er blevet bragt helt op på tre år.
diNovo-tastaturet til Mac kan bruges sammen med enhver Mac-computer, heriblandt MacBook Air, iMac, MacBook og MacBook Pro.
Pris og tilgængelighed diNovo Mac er i butikkerne i løbet af november. Vejledende udsalgspris er 699 kr. inklusive moms.
Kilde - www.Logitech.dk |