| Logitech overtager SightSpeed Inc. |
|
|
|
| Skrevet af Mathias Wedelholm |
| Onsdag, 29. oktober 2008 13:53 |
København, den 29. oktober 2008 – Logitech annoncerer i dag, at virksomheden har indgået aftale om at overtage det privatejede selskab SightSpeed Inc., med hjemsted i Berkeley Californien.
Prisen for selskabet er 30 mio. dollars (ca. 180 mio. danske kr.), der afregnes kontant. SightSpeed er en prisvindende udbyder af internetbaserede videokommunikationsservices i høj kvalitet. Overtagelsen er betinget af almindelige ’closing conditions’ og forventes gennemført i starten af november 2008. Overtagelsen af SightSpeed betyder, at Logitech tilføres teknologi inden for video calling og et software- og udviklingsteam, der kan fokusere på fremtidens video calling-initiativer til muliggørelse af cross-platformsbaseret videokommunikation med en intuitiv lifelike oplevelse for brugerne, uanset om de sidder ved deres personlige computer eller er sammen med familien i stuen. ”Med denne overtagelse har vi markant forstærket vores nuværende resurser inden for research og development, hvilket vil hjælpe os til hurtigere at nå vores mål inden for videoservices, hvilket vil komplementere folks måde at være sociale, kommunikere og nyde underholdning på,” siger Junien Labrousse, executive vice president i Logitechs produktgruppe. ”Ifølge vores undersøgelser eksisterer der et stort uudnyttet marked blandt mennesker, der ønsker at kommunikere med venner og familie via video. Men de vil have det integreret i deres familieliv, hvilket medfører at man går ud over pc’en.” SightSpeed blev grundlagt i 2001 og har 25 medarbejdere. I virksomhedens ledelsesgruppe er der teknologiledende personer med en baggrund inden for internetservices og softwareudvikling. SightSpeeds services er baseret på SIP – Session Initiation Protocol – hvilket er en standard der gør det muligt at operere sammen med andre internetbaserede kommunikationsservices. Kilde: www.logitech.dk |



