Derfor bør du hastighedsoptimere din hjemmeside

0
1394

Det kommer vist ikke som en overraskelse for nogen, at flere og flere bruger deres smartphone, når de surfer på nettet. En smartphone anvender typisk en 3G, 4G eller måske i fremtiden 5G bredbåndsforbindelse, til at komme på nettet.

Disse forbindelser er relativt hurtigt, men sammenligner man dem med bredbånd via fiber eller COAX, så halter G-forbindelser en del bagefter. Sammenkobler man dette med, at man med telefonabonnementer typisk har et begrænset antal gigabyte data til rådighed, så bliver det hurtigt klart, at hjemmesider når de ses på mobilen, ikke må fylde for meget og samtidig være hurtige til loade.

Er de ikke dette, vil brugerne opleve, at de skal vente længe på at siden vises og samtidig risikerer de at løbe tør for data, hvis sidens indhold er tungt og kræver meget data.

I denne artikel ser vi på de muligheder du har for at gøre din hjemmeside hurtigere og lettere, så den fungerer bedre på mobilen.

Få hjælp af Google

Google er en stor tilhænger af hurtige, lette og responsive hjemmesider (hjemmesider som tilpasser sig alle skærmstørrelser). Derfor er hastighedsoptimering også noget du bør tænke på når du laver SEO på din side.

Faktisk så anvender Google din sides load-hastighed og dens mobilvenlighed som en faktor i deres søgealgoritme, så udover at gøre dine mobilbesøgende glade, så vil du potentielt også kunne forbedre dine placeringer i søgeresultaterne ved at integrere hastighedsoptimering i din SEO.

Google vil rigtig gerne hjælpe dig med at forbedre din side og dens hastighed, og derfor stiller de dette gratis værktøj til rådighed, som kan hjælpe dig med at finde områder på din side, der kan optimeres i forhold til hastigheden.

Vil du vide mere om SEO, deriblandt hastighedsoptimering af din side, kan det anbefales at tage på et 1-2 dages SEO kursus. Alternativt findes der også online SEO kurser, hvor du via video modtager den samme undervisning som på et fysisk SEO kursus.

På sådanne kurser vil du blive meget klogere på de ting du kan gøre for at optimere hastigheden på din side. Lad os i denne artikel tage et kig på et par af de ting, som kan forbedre hastigheden på din side…

Hjemmeside cache

Det er vigtigt at din hjemmeside cacher indhold, så det ikke skal hentes hver gang en bruger ser en ny side. Cache går i al sin enkelthed ud på at områder af din side gemmes i brugerens browser, således at dele af din side ikke hentes hver gang brugeren ser en ny side. Det kunne eksempelvis være logoet på din side, som for det meste er det samme på alle sider, og derfor ikke behøver hentes på ny hver gang en ny side indlæses.

Bruger du WordPress, Joomla, Prestashop eller et helt tredje CMS, så findes der med sikkerhed en plugin / extension, som aktiverer og opsætter cache på din hjemmeside. Er din hjemmeside kodet fra bunden af dig selv eller en udvikler kan du selv undersøge, hvordan du eksempelvis kan cache indhold via din htaccess fil.

Minimer CSS og JavaScript

Noget af det som kan tage rigtig lang tid for din side at loade er JavaScript og CSS. Det er derfor vigtigt at du sørger for at minimere CSS og JavaScript filer, således at unødvendige funktioner, klasser, mellemrum og linjeskift fjernes. På den måde vil en brugers browser og Google bot hurtigere kunne hente og læse dine scripts og styling.

Du kan bruger værktøjer som f.eks. cssminifier.com til at minimere din CSS og JavaScript.

Vi håber at du med denne artikel har forstået, hvorfor hastighedsoptimering også er en vigtig del af SEO, samt hvordan du i praksis kan komme i gang med optimeringen.

Tidligere artikelBrug internettet som du vil
Næste artikelVil du skabe din egen webshop fra din laptop?
Mit navn er Peter Rasmussen og jeg studerer på Odense Universitet. I min fritid er jeg skribent på LaptopWorld.dk, hvor jeg skriver om laptops og bærbare computere, primært anmeldelser. Jeg anmelder også apps til Android og iOS.